SecurityWorldMarket

23-10-2013

HID, Embsec og Sony vandt Detektor International Award for årets bedste sikkerhedsprodukter

De tre vindere: Spencer Marshall fra HID, Erik Lindstein fra Embsec samt Björn Admeus fra Sony.

I går aftes blev årets bedste elektroniske sikkerhedsprodukter kåret. Det var fagbladet Detektor International, som for 13. gang arrangerede prisceremonien, der fandt sted i forbindelse med sikkerhedsbanketten på Sectech-messen i Stockholm.
Detektor International Award er den eneste af de store, etablerede og internationale produktpriser for sikringsindustrien, hvor producenterne ikke selv kan ansøge om at medvirke. I stedet foretages udvælgelsen af Detektors redaktion, som til stadighed følger flowet af nye sikkerhedsprodukter fra hele verden. Detektor International Award belønner de mest innovative og kundegavnlige nye produkter inden for områderne kamerasystemer, adgangskontrol og alarmer i løbet af de seneste tolv måneder. Juryen består af ni personer fra tre kontinenter, Asien, Europa og Amerika. Alle jurymedlemmer er relateret til Detektors redaktion på deres respektive markeder.

Sådan blev årets resultat, da årets finalister blev præsenteret på Detektor International Award-ceremonien:

Adgangskontrol
Førstepræmien og udnævnelsen ”Best Access Control Product” gik til HID fra USA for iCLASS Seos NFC – en portabel multiapplikationscredential for blandt anden NFC. Motiveringen lyder: “ Once again HID demonstrates steadfast determination to be the driving force for innovation in the access control field”.

Andenpræmien – ”Highly Commended Product” – gik til Genetec for Synergis Master Controller, som er en intelligent edge-IP-styreenhed.

Tredjepræmien – ”Innovative Achievement Award” – deltes af Salto Systems for Clay og Nedap for uPASS Access.

Alarmer & Detektion
Førstepræmien og udnævnelsen ”Best Alarm & Detection Product” gik til svenske Embsec for vFence F-501, en højeffektiv og vandtæt PoE-laserperimeterenhed. Motiveringen lyder: “ For providing a perfect combination of usability, simplicity and efficiency in one stunning package”.

Andenpræmien – ”Highly Commended Product”– gik til Navtech Radar for AdvanceGuard AGS1600 – en radar til detektion/sporing over store områder.

Tredjepræmien – ”Innovative Achievement Award” – blev delt af CSL DualCom for DualCom Calibre og Dualtech IT for Easy Web Manager.

CCTV
Førstepræmien og udnævnelsen ”Best CCTV Product” gik til japanske Sony for SNC-WR632 – et 360-graders-PTZ-domekamera. Motiveringen lyder: “ Sony persists in demonstrating its commitment to delivering intelligent security cameras with stunning picture quality in any weather conditions”.

Andenpræmien – ”Highly Commended Product” – gik til Pelco by Schneider Electric for Sarix TI – et IP- og analogt termisk sikkerhedskamera.

Tredjepræmien – ”Innovative Achievement Award” – blev delt mellem Axis Communications for Axis P5414-E og Bosch Security Systems for Starlight.

Forskellige kriterier
Kriterierne for at blive nomineret til Detektor International Award behøver ikke udelukkende at handle om teknisk innovation, men også måden at emballere produktet (som lige så godt kan være en tjenesteydelse).


Leverandører
Tilbage til toppen