SecurityWorldMarket

06-08-2009

Hammerglass ekspanderer i Danmark

En af Sveriges hurtigst voksende sikkerhedsvirksom-heder etablerer sig i Danmark. Som dansk agent er valgt Glasteknik S. Thorball Aps med kontor i Brøndby og Herning.

- Satsningen føles helt rigtig for os, siger Hammerglass AB's Bengt Nilsson. Glasteknik har 20 års erfaring i glasbranchen og har et meget stort kontaktnet. De er allerede i fuld gang med at uddanne og certificere glarmestre og låsesmede som Hammerglass forhandlere.
- Tidsmæssigt passer det også fint for vort vedkommende. Vi har en eksportstrategi, hvor planen er at være fuldt etableret i Norge og Danmark, inden vi kan arbejde os ud i Europa.
- Vi hos Glasteknik har i en periode fulgt Hammerglass' svenske ekspansion, fortæller Jesper Andersen, ejer og direktør for Glasteknik i Brøndby udenfor København.
- Firmaets måde at opbygge et forhandlernet passer fint med vore egne arbejdsmetoder. Glasteknik Aps er et stærkt varemærke i Danmark, og det vil blive ret enkelt for os at introducere Hammerglass blandt vore nuværende kunder. Vi har allerede udpeget personale, som udelukkende arbejder med Hammerglass produkter, og vi ser store vækstmuligheder for de fleste af Hammerglass 8 forretningsområder. Der føres allerede forhandlinger med store butikskæder omkring en rammeaftale for sikkerhedsglas, så interessen er stor.

Hvad er Hammerglass?
Glas, der SLET IKKE kan knuses, til i første omgang bygninger. Produktet består grundlæggende af en polycarbonatplade med meget høje optiske krav. Derefter er pladen belagt med et hemmeligt lag, bestående af bl.a. kiseloxid - en af bestanddelene i glas. Laget kan bedst sammenlignes med en hinde af flydende glas som hældes over pladerne.
Belægningen giver frem for alt tre ting:
- En kraftig beskyttelse mod ridser og desuden beskyttelse mod kemikalier ved afrensning af graffiti.
- En næsten 100% beskyttelse mod solens UV-stråler (det som gør, at andet plastmateriale bliver mælkehvidt eller gult med tiden).
- Mulighed for at bygge isolerglasruder med yderglas, der ikke kan knuses. Denne produktions-metode er Hammerglass den eneste i verden, der bruger.



Leverandører
Tilbage til toppen