SecurityWorldMarket

01-12-2012

Halvdelen af alle virksomhedsdata opbevares uden for firewallen

Virksomhederne gemmer halvdelen af deres informationer uden for datacenteret for eksempel på laptops, tablets og smartphones. Det kan lette adgangen til data for medarbejderne, men næsten hver tredje virksomhed oplever, at fortrolige informationer stjæles eller lækkes fra mobile enheder, fordi de ikke er ordentligt sikret. Det viser en ny undersøgelse fra Symantec.
Mange virksomheder vælger at placere deres data uden for datacenteret, og der øger risikoen for at vigtige informationer bliver stjålet. En ud af tre virksomheder har således oplevet at vigtige data er stjålet eller lækket fra enheder, som befinder sig uden for virksomhedens datacenter. Det viser undersøgelsen State of Information fra it-sikkerhedsvirksomheden Symantec:

· 46 procent af virksomheders data opbevares uden for firewallen og eget datacenter. For små og mellemstore virksomheder er tallet helt oppe på 53 procent

· 33 procent af virksomheder oplever, at fortrolige informationer stjæles eller lækkes fra mobile enheder som følge af dette

· 52 procent af alle virksomheder bruger mere end 550.000 kr. om året på storage-infrastruktur

· 40 procent af alle virksomhedernes data er svære at finde, og denne kompleksitet reducerer produktiviteten markant

· 33 procent af virksomheder er ikke bevidste om, hvor vigtige de informationer lagrede informationer er, og de kan ikke skelne mellem private- og forretningsinformationer.

”Mobile enheder og de nye muligheder med cloud computing giver medarbejderne adgang til uanede mængder af information, men det betyder også, at følsomme informationer befinder sig uden for virksomhedens firewall, hvor det ofte kan være svært at holde styr på dem,” siger Jan Skelbæk.

Mange af de data, som gemmes, er dubletter. Helt præcist drejer det sig om 40 procent af alle data, og det er vigtigt, at virksomhederne formår at sortere i dem og skelne mellem, hvilke informationer, som er vitale og hvilke, der er mindre vigtige. Det mindsker sandsynligheden for, at kritiske data bliver lækket.

”Datavæksten eksploderer på grund af vores stigende elektroniske liv og særligt de store mængder af ustrukturerede data i utraditionelle formater, såsom tekst-, billed-, video- og lydfiler fra blandt andet sociale netværk og mobile enheder, som det kan være svært at få overblik over. Derfor er det vigtigt, at virksomhedernes evne til at håndtere data også følger med. Det er der desværre én ud af tre virksomheder, som ikke formår. En løsning for dem kan være at lære at skelne mellem, hvilke data, der er vigtige og forretningskritiske, og hvilke der er mindre vigtige men passive data i virksomheden,” siger Jan Skelbæk, nordisk chef, Symantec.

Fire råd til hvordan du minimerer uhæmmet vækst i data

1. Ikke alle informationer er lige vigtige. Virksomheder skal kunne skelne vitale data fra øvrige mindre fortrolige data og beskytte dem herefter.

2. Vær effektiv. Deduplikering og arkivering hjælper virksomheder til at få bedre beskyttelse ved at gemme mindre, så datamængderne bliver enklere at styre og samtidig billigere at lagre.

3. Konsistens er vigtig. Det er nødvendigt at lave en sammenhængende informationspolitik, som gælder både fysisk, mobilt, virtuelt og i skyen.

4. Se frem i tiden. Tag højde for, hvordan du regner med, at dit informationsbehov bliver i fremtiden ved at implementere en fleksibel infrastruktur, som kan understøtte fortsat vækst.



Leverandører
Tilbage til toppen