SecurityWorldMarket

22-05-2012

G4S udpeger efterfølgeren til Alf Duch-Pedersen

G4S har fundet manden, der skal afløse danske Alf Duch-Pedersen som bestyrelsesformand i selskabet. Valget er faldet på den britiske erhvervsmand John Connolly, meddeler Berlingske Business.
- Jeg er meget glad for, at John har besluttet sig for at tiltræde bestyrelsen som min efterfølger. Han har stor erfaring med at arbejde i et globalt virksomhedsmiljø og i afdelinger, der har stor betydning for gruppen, siger Alf Duch-Pedersen til avisen.

John Connolly har indtil maj i år været global bestyrelsesformand for revisions-sværvægteren Deloitte, en stilling han besad i fire år. Som Deloitte-formand blev han af den engelske gratisavis The Evening Standard kåret som en af Storbritaniens 20 mest indflydelsesrige erhvervsmænd, men samtidigt beskrev de ham også som en person, der 'Tit tager fejl, men aldrig i er tvivl'.

John Connolly overtager iflg. Berlingske Business formandsposten den 7. juni.

KIlde: Berlingske Business


Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen