SecurityWorldMarket

07-04-2017

G4S sælger amerikansk datterselskab for knap 400 mio. kr.

G4S har solgt et af sine datterselskaber, amerikanske G4S Youth Services, for 56,5 mio. dollar eller 393 mio. kr.

Selskabet står for drift af faciliteter for ungdomsforbrydere i staterne Florida, Texas og Tennessee og havde i 2016 et overskud på 5,1 mio. dollar før skat (35,5 mio. kr.).

Salget er et led i G4S' mangeårige strategi om at koncentrere sig om færre forretningsområder, siger direktør Ashley Almanza i en pressemeddelelse om salget.

Køberen er amerikanske BHSB Holdings, som også overtager ledelsesholdet i G4S Youth Services.


Tags

Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen