SecurityWorldMarket

26-12-2006

Funktionel luksus øger sikkerhed

Kvalitetsdesign kombineret med høj sikkerhed er opskriften på en ny funktionel dørgrebsserie Ruko-Line® fra Ruko A/S

Med introduktion af en helt ny serie af dørgreb, Ruko-Line®, styrker Ruko nu markedet for løsninger til døre hvor både sikkerhed og æstetisk udtryk prioriteres.
Stilfuldendt skandinavisk design i gennemført høj kvalitet udgør grundlinjen i den nye beslagserie, som samler den skandinaviske tradition for, at design skal være flot og funktionelt på én og samme tid.
Ruko-Line® er produceret i højeste kvalitet i syrefast rustfrit stål og fremstår med en overflade, der reflekterer rummet og dørens farver. Resultatet af denne sammensætning af form og materialer er et stilrent og harmonisk udtryk, der kan supplere arkitektur og indretning med et pust af stilsikker luksus.
Endvidere er udformningen i syrefast rustfrit stål af højeste kvalitet (AISI316L) gennemført ned til den mindste skrue. Det giver en særdeles holdbar, stabil og vedligeholdelsesvenlig løsning til både ud- og indvendig brug. Det betyder, at dørgrebene er vind- og vejrbestandige og derfor bl.a. er meget velegnet til maritime miljøer ved hav og havnefronte.
I designet af Ruko-Line® er der samtidig taget højde for at døre også ofte er garant for tryghed og sikkerhed. Dørgrebene kan derfor kombineres med højsikkerhedslåse og dermed bidrage til effektiv indbrudssikring.



Leverandører
Tilbage til toppen