SecurityWorldMarket

11-07-2014

Fugt og temperatur skal også overvåges

I sommerperioden står mange erhvervslokaler uden opsyn. Det er fornuftigt at holde dem overvågede - ikke kun med indbrudssikring, men også med alarmering ved vandskade, for høje (eller lave) temperaturer og med videoovervågning.

Virksomheden Team Mobbis har opgraderet sit i forvejen intuitive system til overvågning og styring af fysiske tilstande. ”Alarms Manager” overvåger temperatur- og fugtniveau på alle kritiske steder. Systemet sikrer at vandskader rapporteres i god tid, og det kan også selv sørge for at en pumpe fjerner vandet, allerede inden ejeren selv kommer frem til skadestedet.

Alarms Manager samler information om alle overvågningssteder i et brugervenligt betjeningspanel på din smartphone, tablet eller PC. Brugeren står i direkte kontakt med systemets kontrolenhed fra web browser. Netop fordi det er browserbaseret, kan alle teknologier der har web browser benyttes til betjening. Alle knapper er finger-betjeningsvenlige og specielt tilpasset til de formater, der typisk findes på enten smartphones eller tablet/PC. Alle tilstande kan overvåges og tilsluttet udstyr tændes og slukkes, også automatisk.

Kilde: Altomteknik.dk



Leverandører
Tilbage til toppen