Fokusgruppen, som Dansk Standard har haft lederskabet for, har i halvandet år arbejdet med at kortlægge standarder for kunstig intelligens (AI) og identificere, hvilke områder hvor der er behov for at udvikle nye standarder. Arbejdet bliver samlet i en rapport og præsenteret i september for den europæiske standardiseringsorganisation CEN-CENELEC, som også har nedsat fokusgruppen. De hovedområder, som fokusgruppen har identificeret, er ”trustworthiness”, ”ethical and social concerns” samt generel sikkerhed både IT-mæssigt og for medarbejdere.

Europa som global, digital leder
Arbejdet med fremtidens standardiseringsarbejde i Europa bliver en vigtig del af Europas digitale fremtid. Med bl.a. Margrethe Vestager i spidsen har EU-Kommissionen præsenteret en digital strategi, som skal gøre Europa til en global, digital leder.

- En stor del af denne strategi handler netop om etisk og ansvarlig brug af kunstig intelligens. Her kommer europæisk standardisering til at spille en væsentlig rolle, og der er da også lagt op til et tæt samarbejde mellem EU-Kommissionen og de europæiske standardiseringsorganisationer i EU-Kommissionens hvidbog, siger Kim Skov Hilding, seniorkonsulent i Dansk Standard og leder af sekretariatet for den europæiske fokusgruppe.

EU tager højde for standarder, når der skal lovgives
Den globale udvikling af kunstig intelligens er drevet af store internationale teknologivirksomheder med base i USA og Kina. Derfor spiller disse virksomheder en betydningsfuld rolle på både et globalt og europæisk plan. Alligevel er Europa det sted, hvor der p.t. forskes mest intensivt i AI. Ifølge en analyse fra Center for Data Innovation har Europa et større antal AI-forskere (43.000) end Kina (18.000) og USA (28.000). Kina og USA er blot stærke på det digitale område, fordi de har kræfter og kapital til at omsætte deres viden til forretning.

Derfor bør der inden for EU etableres et langt tættere samspil mellem forskning og erhvervslivet, ifølge It-Branchen. Det kan udviklingen af standarder bl.a. bidrage til, da det både er vidensinstitutioner, virksomheder og andre stakeholders, der er med til at udforme de krav og retningslinjer, der kommer til at stå i standarderne, og som vil præge det europæiske marked. Også når der skal lovgives på området.

- Både EU-Kommissionens digitale strategi og det europæiske standardiseringsarbejde kommer til at få en vigtig betydning. Og når der skal lovgives på området, vil EU-Kommissionen kigge på, hvilke standarder der opfylder kommissionens krav og henvise til standarderne i deres retningslinjer og lovgivning. Så hvis man vil have indflydelse på de spilleregler, der kommer til at præge det europæiske marked for kunstig intelligens, er dette standardiseringsarbejde et meget centralt sted at starte, fortæller Kim Skov Hilding, Dansk Standard.

Danmark kan få konkurrencefordel
Netop arbejdet med etisk og ansvarlig brug af kunstig intelligens er et udviklingsområde, som vil give Danmark en styrkeposition. Danske virksomheder og interessenter har allerede udviklet nogle danske specifikationer for kunstig intelligens med fokus på dataetik, som danske virksomheder bruger og dermed er på forkant med ansvarlig brug af kunstig intelligens. Og de specifikationer vil blive spillet ind i det europæiske standardiseringsarbejde for kunstig intelligens.

I det hele taget har danske virksomheder og andre interessenter mulighed for at påvirke standardernes indhold, idet Dansk Standard ud over virksomheder og forskere også involverer danske NGO’er, fagforeninger, forbrugerorganisationer, myndigheder m.fl., som vil være med til at sikre forbrugerbeskyttelse og privatlivsbeskyttelse i forbindelse med udvikling og brug af kunstig intelligens.