SecurityWorldMarket

01-08-2014

Foldeporte øger sikkerhed og effektivisering på Ørestedværket

Nye foldeporte fra KIBO SYSTEM A/S til både Avedøreværket og en mindre til H.C. Ørstedværket skal effektivisere adgangskontrollen og give tidsbesparelser ved højere grad af selvbetjening.

Da Kurt Rasmussen, vedligeholdelsesmester og ansvarlig for Facility Management ved Avedøreværket og H.C. Ørstedværket fra DONG Energy, stod overfor at skulle modernisere adgangen ved to værker, faldt valget på HFP100 foldeporte fra KIBO SYSTEM A/S. Behovet var størst ved Avedøreværket, hvor de nye foldeporte fremover skal spare tid og lette arbejdet både for portner og ansatte, der skal ind og ud.

”Ved Avedøreværket har vi i hovedindgangen tidligere haft en almindelig skydeport, der med en vandring på 18 meter var meget langsom og fyldte hele vejarealet. Grundet slid og ælde satte den sig somme tider fast, så vi skulle have en gaffeltruck eller lignen-de til at skubbe den fri” fortæller Kurt Rasmussen ”– det er klart, at det ikke er optimalt, hvis trafikken gennem porten skal flyde”.

Avedøreværket har stor trafik af både personbiler og lastvogne både ind og ud. I hverdagene styrer en portner adgangen, men da der også er mange blandt andet ansatte, der har behov for adgang i weekenden, har det været væsentligt, at den nye port-løsning har en høj grad af selvbetjening.

De nye foldeporte fra KIBO SYSTEM A/S betjenes med adgangskort. Portene åbner og lukker på kun 8 sekunder enten ved et tryk på en knap fra portneren eller ved selvbetjening med kort. Desuden kræver portene et minimum af plads ved åbning.

Ved hovedindgangen til Avedøreværket er installeret to foldeporte. En stor til indkørsel og en mindre til udkørsel, der begge er udformet, så de falder ind i den arkitektoniske helhed.

Avedøreværket har desuden fået installeret foldeporte ved vestindgangen på bagsiden, hvor en stor del af lastbiltrafikken passerer. Også H.C. Ørstedværket har fået installeret en mindre foldeport. Alle de nye porte sættes i kraft primo juni 2013. ”Vi forventer, at trafikken kommer til at flyde meget lettere med de nye porte, og at vi på den måde opnår både tidsbesparelser, bedre adgangskontrol og øget sikkerhed” fortæller Kurt Rasmussen ”– med lukketiden på de gamle porte, ville mange uønskede gæster kunne nå at slippe igennem ved en akut situation. Det kan ikke lade sig gøre med de nye, der lukker meget hurtigt”.

HFP100 er foldeporte fra KIBO SYSTEM A/S, der udmærker sig ved hurtig åbne- og lukkemekanisme med en hastighed på 1,0 m/s, der sikrer god adgangskontrol særligt ved mindre åbninger. Motorstyringen er beskyttet i stolpen, hvilket gør HFP100 til en uhyre driftsikker port, der fungerer i al slags vejr. Porten kræver meget lidt plads ved åbning og lukning og er opbygget med foldelåger, der kan leveres både som enkelt- eller dobbeltlåge.



Leverandører
Tilbage til toppen