Det begyndte i Fjordparken i Kolding for halvandet år siden. Beboerne og gæster udefra var ikke gode til at passe på omgivelserne.
- Det var hærværk, hærværk og hærværk, siger Bent Jacobsen, formand, Lejerbo, Kolding, til TV SYD.
Så blev der sat kameraer op - og den dårlgie opførsel forsvandt.
Det hjalp måske i Fjordparken. Men måske er problemet bare flyttet uden for kameraernes synsvinkel?
- Det har vi ingen beviser for, men det kunne man godt forestille sig, siger Michael Johansen, ejendomsmester, Kolding.
Nu vil Boligselskabet Kolding i den anden ende af byen også have kameraer op. På onsdag skal beboerne i boligplokkene på Skovvejen stemme om, hvorvidt de også vil have videoovervågning. 69 % af beboerne er pensionister, og de efterspørger alle sammen tryghed.
Boligselskabet ville gerne slippe for videoovervågningen. Men bestyrelsen føler, at de må gøre som de andre boligselskaber for ikke at ende som det mest hærgede område...
Kilde: TV Syd
13-07-2009

































