SecurityWorldMarket

17-04-2012

Fleksibelt kamera kan overvåge to rum på samme tid

Mobotix nye S14 er verdens første fleksible kamera med dobbelt hemisfærisk dækning. Det gør det fx muligt at overvåge to rum ved siden af hinanden eller oven på hinanden på én gang.
Fremover bliver det nemmere at overvåge mere end et rum på én gang. Mobotix’ nye S14 FlexMount-kamera med kabelmontering kan nemt sættes op til at overvåge to naborum eller to rum, som ligger over hinanden.

S14-kameraet er iflg. Mobotix verdens første fleksible og dobbelt hemisfæriske kamera. Med den hemisfæriske optik opnås en virkelig høj billedkvalitet. Den hemisfæriske optik, det såkaldte ”fiskeøje”, gør, at én linse kan overskue et helt rum.

Kameraet er udstyret med micro-linser, som giver en lang række anvendelsesmuligheder. Fx kan S14 udstyres med to hemisfæriske modulenheder og en integreret mikrofon, som forbindes til selve kamerahuset med kabler. Det gør det muligt at overvåge to tætbeliggende rum fuldstændigt med ét S14-system.

Selv om kameraet er robust og vejrbestandigt, er det slankere end andre overvågningskameraer og kan monteres diskret.


Leverandører
Tilbage til toppen