SecurityWorldMarket

03-10-2010

F&P overvejer sikringskrav til private

Forsikringsselskaberne skal stille krav til sikringen hos private, mener direktør Kasper Skov-Mikkelsen, SikkerhedsBranchen, og Jørgen Bagger fra Dansk Låsesmede Forenings (DLF) bestyrelse. Anledningen er Regeringens Indbrudspakke, som ikke indeholder sådanne krav. Det overvejes faktisk i forsikringsselskabernes brancheorganisation, F&P, men det er ikke så enkelt, siger ingeniør Tine Aabye, F&P.
Bl.a. er det endnu ikke afklaret, om konkurrencemyndighederne vil acceptere nogle fælles krav til kunderne. Hun siger, at man godt kunne forestille sig, at forsikringsselskaberne i stedet for de seks sikringsniveauer, som kendes fra erhvervsområdet, laver tre niveauer for sikring af private værdier. ”Sikring og brug af sikringsniveauer til private er i det hele taget noget, vi er inde i seriøse overvejelser om. Endnu er der dog intet konkret at lægge frem,” siger Tine Aaabye.

KIlde: DLF Sikringsnyt


Leverandører
Tilbage til toppen