Forsikringsselskabernes brancheorganisation, Forsikring & Pension, indsamler hvert år data om de brandskader, der er blevet anmeldt til landets forsikringsselskaber, og tallene afslører på flere måder, at det er en enorm økonomisk byrde for en virksomhed at blive ramt af brand.

Erhvervslivet står for blot hver femte anmeldte brandskade, men det modtager over 70 procent af brandskadeerstatningerne. Helt konkret løb brandskadeerstatninger til erhvervslivet i 2015 op i 2,77 mia. kr., og med 10.800 anmeldte brandskader betyder det, at hver brandskade i en erhvervsvirksomhed koster over en kvart million kroner. Til sammenligning kostede den gennemsnitlige skade i et privat hjem ca. 23.000 kr. Tallene gælder både skader på bygningsdele og på løsøre, men udgifterne for erhvervslivet stopper ikke dér. Alle virksomheder, der har været udsat for en brand, kan formentlig skrive under på, at de økonomiske konsekvenser af brand er både større og mere mangfoldige, end de fleste tænker over. Udover genopbygning af lokaler og indkøb eller reparation af inventar kommer nemlig enorme driftstab, både under branden, og mens genopbygning og reparationer pågår.

Halvanden millionbrand om dagen
Der findes ingen samlede opgørelser over, hvor meget driftsforstyrrelser i forbindelse med brand hvert år koster erhvervslivet. Dog ved vi, at der de sidste fem år er udbetalt gennemsnitligt 191 millioner kroner om året i driftstabserstatninger til virksomheder, der har været udsat for en brand med skader for mere end en million kroner. Der er overraskende mange af disse såkaldte millionbrande. I de sidste fem år har der gennemsnitligt været 541 om året, altså knap halvanden millionbrand om dagen. 30 procent af millionbrandene opstår i erhvervsvirksomheder – resten i beboelsesejendomme. Selv hvis man forudsætter, at alle de erhvervsvirksomheder, der har været udsat for en storbrand, havde en driftstabsforsikring, betyder det altså, at der til hver af millionbrandene i erhverv er udbetalt knap 1,2 millioner kroner i erstatning for driftstab.

Mange virksomheder lukker
Dertil kommer naturligvis en stor mængde afledte omkostninger, der både er økonomiske og menneskelige. Er en virksomhed for eksempel nødt til at lukke i en periode, har de dygtige medarbejdere med kendskab til produktionen ofte fundet en anden arbejdsplads, mens kunderne har fundet nye leverandører. Derfor oplever mange virksomheder, at markedsandele, der bliver tabt under en brand, er endog meget svære at genvinde. Det er også grunden til, at mange virksomheder må dreje nøglen om efter en brand, også selvom de faktisk genåbnede. Mindst hver fjerde virksomhed, der udsættes for en større brand, er helt lukket indenfor få år.

Der er altså ingen tvivl: Det er temmelig dyrt at have en brand. Men hvad skal man som virksomhedsejer gøre for at sikre sig mod de store tab? Det kan man få et hint om ved at kigge i opgørelserne over brandårsager, der både udarbejdes af beredskabet og af forsikringsbranchen. Frasorterer man de to største kategorier, ”uopklaret” og ”andet,” er de hyppigste brandårsager påsat brand, fejl i elektriske installationer og apparater og uforsigtighed. Som sikringsansvarlig eller virksomhedsejer skal du altså bare sørge for at holde al kriminalitet fra døren, aldrig at have fejl i nogen form for elektriske hjælpemidler i virksomheden og at holde alle medarbejdere fuldstændig opmærksomme på brandfare hele tiden. På den måde kan du forhindre branden i at opstå. Du kan naturligvis også vælge at begrænse de brande, der måtte opstå, så de kan slukkes, mens de stadig er små.

Mørketal
Selvom der af gode grunde ikke findes tal for det, er der ingen indenfor brandbekæmpelsesbranchen, der er i tvivl om, at der hvert år er tusindvis af brande, der slukkes inden brandvæsnet behøver at blive involveret, og som skaber så små skader, at virksomheden ikke engang involverer sit forsikringsselskab. Branddetektering, der tidligt kan advare om branden, brandslukningsudstyr og ordentlige bygninger, der begrænser branden, kan altså hurtigt blive en endog meget gavnlig investering, der kan redde virksomheder fra at se millioner af kroner gå op i røg eller måske endda at dreje nøglen om.

Kilde: Elisabeth Kierkegaard, SecurityUser.dk