01-10-2013
En halv million overvågningskameraer i Danmark
- Hertil kommer 100.000 overvågningskameraer i beboelser, typisk parcelhuse. Nogle af disse kameraer er opsat af professionelle firmaer, men rigtig mange af dem har boligejeren købt i et byggemarked eller importeret via internettet og derefter selv sat op. Dette privatindkøb og denne import har et betydelig større omfang, end vi tidligere formodede, fortsætter Skov-Mikkelsen.
Branchen bekymret.
- I det offentlige rum ser vi mange overtrædelser af lovgivningen, også hos store anlægsejere som kommuner, der nemt kunne sørge for, at de selv overholdt lov om tv-overvågning. Jeg tror, det er meget værre med de privatopsatte kameraer. Mange af dem overvåger offentlig vej og dele af naboens have og hus, og det er ulovligt. Men folk ved det ikke, for de kender ikke lovgivningen, siger Kasper Skov-Mikkelsen, der opfordrer til en offentlig kampagne for at gøre reglerne mere kendt.
- Det er anlægsejeren, altså ejeren af kameraerne, der har ansvaret for, at lovgivningen bliver overholdt. Men hvordan skal almindelige mennesker finde ud af reglerne, når selv store kommuner ikke kan finde ud af at overholde loven?, spørger Kasper Skov-Mikkelsen, der også mener, at Folketinget bør samle reglerne om tv-overvågning i en enkelt, overskuelig lov. I dag er bestemmelserne spredt i flere love.


















