SecurityWorldMarket

12-07-2016

Elektronix køber Finnox OY

Norske Norautron Group AS’ datterselskab Elektronix, der har afdelinger i Norge, Sverige, og Finland, informerer, at firmaet den 5. juli har indgået en aftale om køb af den finske virksomhed Finnox OY. Købet styrker Elektronix’ tilstedeværelse på det nordiske marked for visuelle overvågningssystemer, bidrager med tydelige forretningsrelaterede synergier og kompletterer selskabets samlede produktportefølje i det nuancerede IP-overvågningsmarked.

– Finnox har, ligesom Elektronix, et tydeligt fokus på tæt samarbejde med kunderne, kompetence og merværdi. Opkøbet er et yderligere skridt i vores strategi om at udvikle Elektronix’ position som Nordens førende distributør af løsninger inden for Security & Surveillance, Industrial Computing og Industrial networking, fortæller Monica June Myklebust Øyen, Nordisk CEO hos Elektronix AS.

– Det er meget spændende for os i Elektronix nu at kunne tage næste skridt i at udvikle vores finske sortiment, især nu, hvor vores virksomhed i Finland befinder sig i sin stærkeste udviklingsfase nogensinde. Den nye struktur vil styrke vores samlede produktportefølje inden for Security & Surveillance betydelig. Samtidig får vi tilført vigtig kompetence inden for management og salg. Vi vil fremover kundetilpasse vores produktportefølje i større grad, og samtidig yderligere øge tempoet med at udvikle vores tjenestesortiment, som vi kontinuerligt arbejder med, supplerer Juha Järvinen, CEO på Elektronix AB og OY.

– Elektronix er en perfekt partner til Finnox for at udvikle vores virksomhed til neste niveau. Selskaberne deler såvel DNA som generelt værdigrundlag, hvilket er centralt i den kommende integrationsproces, som vi starter på efter sommerferien. Sammen med det finske team i Elektronix OY skal vi opbygge Finlands ledende aktør inden for vores område, siger Marco-Ylä-Kojola, CEO på Finnox OY.

– Det faktum, at vores omsætning på forretningsområdet Security & Surveillance nu stiger væsentligt i Finland, vil bidrage til at give os yderligere kommercielle og kompetencerelaterede konkurrencefordele i vores marked, afrunder Stefan Aimer, nordisk salgs- og markedsdirektør i Elektronix.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen