SecurityWorldMarket

01-03-2012

Elektronisk nøgleskab får nyt liv

For femten år siden blev det elektroniske nøgleskab KEYsafe introduceret. Nu kan de mange skabe i Danmark fremtidssikres, og opdateres til den nye webbaserede platform AXSOR.
KEYsafe er PAAM Systems gamle tro tjener, og det var det første svenske elektroniske nøgleskab på markedet. Med introduktionen af KEYsafe BlackBox kan kunderne fortsætte med at anvende deres elektroniske nøgleskabe og alligevel, ved opgradering til AXSOR, få øget kontrol, effektivitet og sporbarhed.

KEYsafe, og efterfølgeren EAGLE, kan derefter administreres sammen via AXSOR direkte i Internet Explorer – uden installation af ekstra programmer på pc’en, og med automatisk håndtering af loggen.

Platformen AXSOR giver blandt andet mulighed for håndtering af ikke elektroniske objekter, med mulighed for påmindelser og alarmhåndtering via for eksempel e-mail og SMS.

- Vi vil sikre, at vi kan hjælpe kunder med ældre installationer, så de fortsat har fuld kontrol over deres nøgler. At vi desuden giver dem mulighed for yderligere nye funktioner, er også vigtigt”, siger PAAM Systems Area Manager, Tom øland.

AXSOR giver store administrative fordele ved at skabe den kontrol, som giver tryghed, når det gælder adgang til værdigenstande – den rigtige person, med det rigtige objekt, på det rigtige tidspunkt.

Platformen giver i dag mulighed for manuel nøglehåndtering, elektronisk nøglehåndtering, (via KEYsafe og EAGLE), fortrådet adgangskontrol (via HID) og trådløs adgangskontrol (via SALTO) – alt i samme grænseflade.



Leverandører
Tilbage til toppen