SecurityWorldMarket

16-12-2019

Efter succesen i Stockholm venter København for 10. gang

Stor succes i Sverige med 2.794 besøgende - en ny rekord - da Sectech blev afholdt 19.-20. november i Stockholm. Arrangørerne, AR Media International og Stockholmsmässan, ser nu frem til det næste Sectech-arrangement, og denne gang er det i Bella Center i København den 25.-26. marts.

Succeskonceptet fra Stockholm - med fokus på seminarer om IoT, AI og perimetersikring – vil det danske publikum ikke blive snydt for

Det er 10. gang, Sectech bliver afholdt i København, og messen bliver den eneste sikkerhedsmesse i Danmark i 2020. Samtidig bliver Sectech Danmark den første sikkerhedsmesse i Skandinavien i det nye år.

IoT, AI og perimetersikring

Messedelen på Sectech 2020 har fokus på elektroniske produkter og teknologibaserede tjenester inden for fysisk sikkerhed. Dertil skal føjes seminarer, der dækker alt lige fra teknologi og forretningstendenser til, hvordan aktører på sikkerhedsmarkedet kan bidrage til - og drage fordel af - IoT-udviklingen mod smartere hjem, bygninger og hele byer.

Seminarerne vil også sigte sig ind på diskussioner omkring de forskellige teknikområder, videoovervågning, ID- og adgangskontrol samt alarmsystemer.

- Vi vil diskutere, hvor disse subsektorer befinder sig i den igangværende, digitale transformation med alt, hvad det indebærer af enklere integration og servicebaserede forretningsmodeller, der erstatter traditionel handel med varer og timebetalinger, siger Lennart Alexandrie, CEO hos AR Media International og ansvarlig for seminarprogrammet på Sectech.

Succesopskrift kopieres

- Opskriften til et vellykket arrangement er hentet fra Sectech i Stockholm, hvor seminarerne var meget velbesøgte, ikke mindst af slutkunder, hvilket bidrog til, at vi fik næsten 400 besøgende mere, end til den tidligere rekordmesse i 2017.

- Slutkunderne har behov for at forstå mere om sikkerhedsteknologi, ikke mindst for at forstå mulighederne for digitalisering og selvfølgelig også risici. IoT-samfundet er her, og det er nødvendigt at forholde sig til det. Viden er alfa og omega, og med alle de eksperter, som er til stede på Sectech, er messen naturligvis en vigtig kilde for alle, der ønsker at øge deres forståelse og kompetence med hensyn til sikkerhed samt de muligheder ud over sikkerhed, som teknologien tilbyder, siger Lennart Alexandrie.

God respons

Salget af færdige stande på den kompakte messe i Bella Center er lige begyndt, og der ser ud til at være en pæn interesse.

- Vi har været meget fokuseret på Sectech i Stockholm her i efteråret, men nu er vi i fuld gang med at sælge Sectech i København, og det går godt. Halvdelen af udstillingsområdet er primo december solgt, så vi håber selvfølgelig på en udsolgt messe i marts, siger Deniz Baykal, projektleder for Sectech.

Udstillere

Blandt årets udstillere kan nævnes Alarmtech Sweden, Bosch Security Systems, CES, C.Ed. Schulte GmbH Zylinderschlossfabrik, Eagle Eye Networks B.V., Genetec, HeatSec, Hikvision Europe B.V., Honeywell Security, ID Service, Mobotix AG, Ordrestyring.dk, pAudio Technologies Sp. z o.o., Vanderbilt, Seriline, SimonsVoss Technologies AB, Telaeris, Inc. og Unisecure ApS.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen