22-07-2012
Din virksomhed er som en åben bog
• It-afdelingen har ikke kontrol over information og løsninger. 61 procent af respondenterne mener, at medarbejderne har indflydelse på indførelse af fildelingsløsninger i virksomheden.
• Sikkerhed og datatab er potentielle risici ved fildeling. Mere end en femtedel af alle virksomheder (22 procent) mangler retningslinjer for de ansattes brug og deling af filer.
• Vi stoler blindt på gratistjenester. Når en stor fil skal deles med andre, vil 27 procent søge online og finde en gratis service, og 42 procent vil bruge en løsning foreslået af andre (klient, konsulent, partner).
• Filer vokser og vokser. En ud af syv respondenter (14 procent) fortæller, at de filer, de deler i virksomheden, i gennemsnit er over 1 GB. For tre år siden var 1 GB gennemsnitsstørrelse i 6 procent af virksomheder.
- Brugen af personlige fildelingstjenester til arbejdsdokumenter er en konsekvens af den stigende ”bring your own device”-trend, siger Peter Schjøtt, sikkerhedsekspert i Symantec.
- Vi bruger de enheder og tjenester, som passer til os, hvor end vi er, og udvisker forskellen mellem arbejde og privatliv. Det siger sig selv, at risikoen for, at informationerne kommer i de forkerte hænder eller går tabt, bliver større, siger Peter Schjøtt.



















