SecurityWorldMarket

24-11-2013

Digital driftsjournal letter kontrol af brandforhold

I stedet for at gå rundt med papir og blyant og notere, at flugtvejene er frie og flugtvejsbelysningen er tændt, kan driftsansvarlige i sportshaller, kongrescentre, hoteller, biografer mm. nu nøjes med at scanne en QR-kode i de lokaler, der er omfattet af de særlige krav til brandsikring. Alt bliver registreret på stedet og opbevaret online i mindst tre måneder. Lige til at kontrollere for beredskabet.
Dermed erstatter smartphone/tablet, QR-koder og elektronisk informationslagring alt papirarbejdet og arkiveringen i ringbind. Samtidig er scanningen af QR-koderne en sikkerhed for, at den driftsansvarlige har været fysisk rundt i de lokaler, der skal tjekkes.

Den digitale driftsjournal er nem at håndtere, og prisen er iflg. DBI, som markedsfører og sælger produktet, overkommelig for de fleste.


Leverandører
Tilbage til toppen