SecurityWorldMarket

14-03-2014

De nye Bosch Dinion IP HD-kameraer er kommet

De nye Dinion-kameraer i IP 4000- og 5000-serierne fra Bosch Security Systems tilbyder en lang række funktioner, som muliggør den bedst tænkelige billedkvalitet, effektiv håndtering af bithastighed, lagring samt vigtige lydfunktioner, skybaserede tjenester plus en enkel og omkostningseffektiv installation.
Mht. billedkvaliteten fås de nye kameraer i to opløsningsversioner, Dinion IP 4000 HD med 720p og Dinion IP 5000 HD med 1080p. Den ønskede detaljerigdom kan vælges alt efter behov, mens Intelligent Dynamic Image Noise Reduction (IDNR) automatisk justerer niveauet for støjreduktion baseret på bevægelser i kameraets overvågningsområde. Dette sikrer skarpe billeder og sparer op til 50 procent på bithastigheden og dermed også krav til hukommelseskapacitet - hvilket igen sænker behovet for lagring samt de totale omkostninger for systemet betragteligt.

Hvad angår lydfunktionalitet medvirker den indbyggede mikrofon - samt tovejskommunikationen til DINION IP-kameraerne - til systemets effektivitet som sikkerhedsudstyr, da operatører eller vægtere både kan høre, hvad der sker, samt kommunikere med personer, hvad enten det drejer sig om eventuelle gerningsmænd eller personer, der har behov for hjælp.

For at brugerne på en smidig måde skal kunne få umiddelbar adgang til HD-video fra valgfrit sted og tidspunkt, kan kameraerne udnytte Bosch egen Dynamic Transcoding-teknik, som bestandigt måler den tilgængelige båndbredde og automatisk justerer bithastigheden i kameraet. Denne patenterede teknologi muliggør smidig live-videostreaming, der er uafhængig af den tilgængelige båndbredde samt detaljer i fuld HD, når indspilningen er i pausemode. Dermed kan man både opretholde en optimal billedkvalitet og detaljerigdom, samtidig med at mistænkelige hændelser hurtigt opdages. Denne dynamiske omkodningsteknik kan fuldt ud bruges i kombination med de nye Dinion IP 4000 og 5000 kameraer ved ganske enkelt at tilføje en af Bosch Divar IP-optageløsninger.

- De to ny Dinion IP HD-kameraer er den logiske løsning for små og mellemstore virksomheder, hvor både sikkerhed og design spiller en rolle, mener Derek Lin, produktchef Video Systems hos Bosch.

 


Leverandører
Tilbage til toppen