SecurityWorldMarket

22-11-2018

Danske Bank installerer automatiserede bankbokse fra Gunnebo

Danske Bank installerer Gunnebos bankboksrobot, Safestore Auto. Robot-installationen er allerede i gang og vil være afsluttet i løbet af 2019.

Safestore Auto er en fuldt automatiseret løsning til bankbokse. Boksene er indbygget i et højsikret rum, som kunderne får adgang til via en selvbetjeningsterminal. Efter identificering får kunden adgang til sin boks ved hjælp af en robot.

Danske Bank, der har over 5 millioner privatkunder i Nordeuropa, har tidligere brugt Gunnebo som leverandør af de fleste sikkerhedsløsninger, herunder traditionelle bankbokse. Når banken nu åbner sit nye kontor i Aarhus, ser den det som en mulighed for også at modernisere sine tilbud til kunderne.

- Ved at installere en Safestore Auto i sin nye Aarhus-afdeling ser Danske Bank en mulighed for at tilbyde sine kunder moderne service, siger Stefan Lilac, Senior Vice President Business Unit Safe Storage.

- Safestore Auto hjælper banken med at differentiere sig fra sine konkurrenter. Løsningen gør det også muligt for banken at få et godt overblik over sine bankbokse, minimerer behovet for personale til at hjælpe kunderne med adgang til boksen, samtidig med at Safestore Auto kræver mindre plads end en traditionel bankboks-løsning, siger han.


Tags

Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen