SecurityWorldMarket

10-07-2012

Dansk slukningsanlæg skal beskytte Norges kulturarv

Brand er ofte den største trussel mod landes kulturarv. Det er heller ikke anderledes for Norge, hvor især landets mange bevaringsværdige træbygninger udgør en særlig brandmæssig udfordring. Det har det danske brandsikringsfirma Fire Eater dog en løsning på.
I Norge benytter man også sprinkler - og vandtågeanlæg til at brandsikre fredede bygninger. Men ligesom brand er også vand er en trussel mod kulturarven, da det kan efterlade fugt eller andre skader på bygning og inventar.

Det har det danske brandsikringsfirma Fire Eater dog en løsning på. Firmaet har udviklet et slukningsanlæg, der bekæmper brand ved hjælp af iltfortrængning og derfor hverken efterlader vand eller fugt.

Norsk interesse for ikke-vand-baseret rumslukning
Fire Eaters norske afdeling har fået adskillige forespørgsler på slukningsanlægget til fredede bygninger i landet. Dog tøver den norske rigsantikvar med at give tilladelse til at installere anlæggene i de fredede bygning.

Ifølge Torbjørn Lauersen, direktør i Fire Eater A/S, skyldes tøven manglende kendskab til rumslukning med iltfortrængende gasarter. Derfor inviterede Torbjørn Lauersen rigsantikvaren og andre interessenter på studietur til Danmark, hvor de, udover at besøge Fire Eater A/S i Hillerød, også besøgte DBI i Hvidovre.

Generel gennemgang foretaget af DBI
Ved besøget foretog Fire Eater A/S en demonstration af, hvordan slukningsanlægget fungerer i praksis, imens DBI gennemgik de mere generelle muligheder for at brandsikre bevaringsværdige bygninger og værdifuldt inventar.

Nu afventer Torbjørn Laursen på et endelig ja fra Norge, så vi kan se frem til, at dansk teknologi kan brandsikre mere bevaringsværdig kulturarv - nu også i Norge.

Kilde: DBI


Leverandører
Tilbage til toppen