Ved at indkode eksisterende overvågningsløsninger i computermodellen skal den kunne hjælpe med at pege på eventuelle svagheder, ligesom modellen også skal kunne bruges til at belyse, hvilke overvågningsteknologier der kan forbedre en eksisterende overvågning, fortæller Ingeniøren.

Til at begynde med bliver computermodellen en såkaldt numerisk 2D-model, der skal sikre dækningen i forhold til jordgående mål som mennesker og lastbiler, fortæller erhvervspostdoc ved Institut for ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet, Sune Schnack Wolff.

- Modellen skal gøre det muligt at afprøve forskellige overvågningsteknologier i alle mulige scenarier, som det ikke umiddelbart kan lade sig gøre at prøve af i virkeligheden. Eksempelvis i en lufthavn, siger han.

Computermodellen skal ikke kun kunne bruges til simulere videoovervågning, den skal kunne simulere dækningen ved forskellige sensortyper, eksempelvis radarer samt infrarøde og akustiske sensorer.

På den baggrund skal modellen kunne komme med forslag til, hvordan sensorteknologier mest effektivt kan kombineres for at give den bedste, samlede overvågning.

- Vi vil korrelere data fra forskellige sensortyper for at kunne give et mere helstøbt billede af en situation. Sådanne sensorer kan give falske læsninger enkeltvis. Eksempelvis giver en radar falske ekkoer og refleksioner fra uinteressante objekter, som reducerer performance. Det kan man komme ud over ved at kombinere data fra flere forskellige radarsystemer, siger Sune Schnack Wolff.

I første omgang fokuserer Sune Schnack Wolff på at kombinere data fra videokameraer og radarsystemer i computermodellen, men det er planen sidenhen at udbygge den, så den kan rumme data fra andre sensortyper også.

- Med hjælp fra modellen vil vi gerne kunne udnytte de overvågningsressourcer, der allerede findes på en placering med andre systemer for at få den mest effektive løsning. En lufthavn har jo allerede utallige kameraer, som kan følge, om folk er ved at kravle over hegnet, siger Sune Schnack Wolff.

Projektet er sat til at vare i to år fra 2013 til 2015. Det har et samlet budget på to millioner kroner og har fået en million kroner i støtte fra Højteknologifonden.

Kilde: Jakob Møllerhøj, Ingeniøren