SecurityWorldMarket

02-05-2015

Bravida køber finske Peko Group

Opkøbet betyder, at Bravida nu følger sin strategiske plan om at etablere sig i Finland. Koncernen findes allerede i Sverige, Norge og Danmark.

- Ekspansionen til Finland er en vigtig del af vores strategiske plan for vækst. Peko Group er et stærkt og veldrevet selskab med aktiviteter på alle vores teknikområder. Købet er en milepæl, og vi får nu et vigtigt brohoved på det finske marked. Vores ambition er at vokse videre i Finland, siger Mattias Johansson, koncernchef for Bravida.

Peko Group, med hovedkontor i Tammerfors, har en virksomhed, som omfatter installations- og servicetjenester inden for el, vvs og ventilation. Selskabet har en stærk markedsposition i Tammerforsregionen, men er også etableret i Helsingforsregionen.

Peko Group lægger grunden til Bravidas nye division i Finland. Leder og ny divisionschef bliver Marcus Karsten, som er tidligere leder for installation og service i det finske byggefirma Lemmikäinen Talotekniikka Oy, som nu er en del af Are Oy.

– Bravida er en velkendt og succesfuld installations- og servicevirksomhed på det skandinaviske marked og vil være en betydningsfuld aktør i den igangværende konsolidering af det finske marked. Vi tilbyder et stærkt nyt tilbud til markedet, siger Marcus Karsten, leder og divisionschef for Bravida Finland.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen