SecurityWorldMarket

11-05-2020

Bravida Danmarks omsætning steg 27 procent

- Det er yderst tilfredsstillende, at vi endnu engang kan fremvise en stor omsætningsfremgang, samtidig med, at vi fastholder et fornuftigt indtjeningsniveau, siger dministrerende direktør i Bravida Danmark, Johnny Hey.

I årets 1. kvartal steg Bravida Danmarks omsætning med 27 % til 1.067 millioner svenske kroner (842 MSEK). Stigningen i omsætning er drevet af både service- og installationsvirksomheden.

EBITA for 1. kvartal steg med 16 % til 51 MSEK (44 MSEK), hvilket resulterede i en EBITA-margin på 4,7 % (5,2 %). Resultatet forklares af relativt højere administrative omkostninger, der er er relateret til det seneste års opkøb.

Ordreindgangen steg med 20 % i 1. kvartal 2020 og blev på 1.256 MSEK (1.049 MSEK). Ordreindgangen består primært af mindre og middelstore ordrer både indenfor installationsprojekter og service.

Ordrebeholdningen var ved udgangen af 1. kvartal 26 % højere end samme periode året før og beløb sig til 2.555 MSEK (2.023 MSEK).

Administrerende direktør i Bravida Danmark Johnny Hey siger:

- Det er yderst tilfredsstillende, at vi endnu engang kan fremvise en stor omsætningsfremgang, samtidig med, at vi fastholder et fornuftigt indtjeningsniveau. Situationen med covid-19 gør markedsudviklingen usikker. Ingen ved hvor meget og hvor dybt det vil ramme økonomisk og beskæftigelsesmæssigt, men generelt ser jeg dog byggebranchen som havende et fornuftig aktivitetsniveau. Vi vil gerne bidrage til at holde hjulene i det danske samfund i gang. I videst muligt omfang ønsker vi at sikre normal drift hos vores kunder og på vores byggepladser.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen