SecurityWorldMarket

05-02-2016

Bravida åbner afdeling i Kalundborg og søger nye medarbejdere

Jack Boye Hansen er afdelingschef for Bravidas Fire & Security afdeling i Østdanmark. Foto: Bravida.

Bravida åbner nu en afdeling i Kalundborg. Virksomheden oplever nemlig stor vækst i opgaver indenfor brand og sikring hos virksomheder i Kalundborgområdet.

Flere og flere virksomheder opgraderer deres sikkerhed i form af adgangskontrol, overvågning, alarmer og brandsikring. Den tendens mærker Bravida, som udover sine kernekompetencer indenfor el, vvs og ventilation, er specialist indenfor brand og sikring.

"Lige nu har vi omkring 20 mand i gang med at løse opgaver i Kalundborg. Vi har forrygende travlt, og fremadrettet forventer vi endnu mere gang i den. Derfor giver det også rigtig god mening, at oprette en afdeling i Kalundborg, så vi kommer tættere på vores kunder," fortæller Jack Boye Hansen, som er afdelingschef for Bravidas Fire & Security afdeling i Østdanmark.

Bravida har dansk hovedkontor i Brøndby og afdelinger over hele landet.

"Med den stigende mængde opgaver, vi oplever indenfor brand og sikring i Vestsjælland, får vi også brug for flere montører og teknikere. Derfor håber vi at kunne rekruttere en række nye kolleger i området i de kommende tid," fortæller Jack Boye Hansen.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen