27-03-2012
Brandvæsnet får via software opkald fra plejekrævende borgere
Den automatiske løsning betyder, at ældreplejen kan assistere borgeren, uden at Frederikshavns Brandvæsens operatører behøver at håndtere kaldene manuelt. Dette har været vigtigt for brandstationen, da den ikke er bemandet om natten. Herved opnås yderligere besparelser samt en hurtigere borgerservice.
Frederikshavn Brandvæsen bruger også softwaren til modtagelse af 112 alarmer og til at sende køretøjer af sted til opgaver. Men nu bruges den også til automatisk behandling af kommunens nødkald.
Førhen håndterede kommunen nødkaldene fra de døgnbemandede servicecentre i ældreplejen, men det var omkostningstungt at opretholde. Ved at omlægge servicen til Frederikshavn Brandvæsen opnår kommunen en besparelse i stordriftsfordele.
Nødkaldsløsningen er udviklet af danske Innovative Business Software, og den kan bruges til at effektivisere alle slags nødkald på brandstationer, kommunale vagtcentraler og kontrolcentraler.


















