03-03-2011
Bjørn-Erik Jørgensen - chef for AR Media i Danmark
– Da vi fik vide, at Bjørn-Erik Jørgensen ikke længere var hos ADI-Alarmsystem, var vi ikke sene til at kontakte ham. Bjørn-Erik er som skabt til denne rolle, og hans erfaring og hans kontakter i branchen er naturligvis meget værdifulde for os. Bjørn-Eriks passionerede forhold til at løse arbejdsopgaver passer rigtig godt ind i AR Medias virksomhedskultur, siger Lennart Alexandrie, adm. dir. for AR Media International.
Bjørn-Erik Jørgensen er lige så entusiastisk.
– Som General Manager for AR Media i Danmark ser jeg frem til at skulle samarbejde med alle led i sikkerhedsbranchen, fra producenter, distributører og installatører til konsulenter og slutbrugere, siger han.
– Jeg er overbevist om, at AR Media kan skabe merværdi for alle parter i denne kæde af aktører, som tilsammen udgør markedet for sikkerhed i Skandinavien, fortsætter Bjørn-Erik Jørgensen.
Han fremhæver AR Medias produktmix som en af de største styrker. Trykte medier som Detektor Scandinavia og avisen SecurityUser, og elektroniske medier som SecurityUser.dk og SecurityWorldHotel.com kombineret med fysiske arrangementer som messerne Sectech og SecurityUserEXPO skaber en unik portefølje, som ingen andre på det danske marked kan tilbyde.
En af de store udfordringer for Bjørn-Erik Jørgensen bliver at drive SecurityUserEXPO i København den 19.–21. september frem til stor succes.
– Jeg ser virkelig frem til det. Placeringen i de gamle Carlsberg-lokaler giver helt nye muligheder for at tiltrække besøgende af høj kvalitet fra alle markedsled - ikke mindst slutbrugene, slutter han.