SecurityWorldMarket

12-08-2006

Bewator Antech sikrer Galathea 3

Den 11. august forlod Galathea 3 ekspeditionen Københavns Havn for at sejle Jorden rundt. Skibets overvågningsløsning er baseret på Bewators Solaris domekamera, som er et bevægeligt domekamera med en høj præcision og skarphed.

Med på Galathea 3 ekspeditionen er bl.a. en række forskere, der blandt andet vil fokusere på biologiske processer, klimaforandringer, jordskælv og klassiske biologiske projekter, som skal øge vores viden om havenes dyre- og planteliv. I alt 100 forskere, mediefolk og besætningsmedlemmer deltager på ekspeditionen.
Skibet, der skal Jorden rundt med Galathea 3 ekspeditionen, er inspektionsskibet Vædderen. Skibet er blevet udstyret med laboratorier, avanceret apparatur og andet udstyr, der er en forudsætning for, at forskerne kan gennemføre deres projekter og for at sikkerheden om bord er i top.
For at blive i stand til at overvåge hele skibet har man valgt at installere overvågningskameraer på dæk, spil og agterdæk. Kameraerne er sat op for at øge sikkerheden om bord og giver mulighed for at følge aktiviteter overalt på skibet, også på skibets sider, hvor man ellers ikke ville have mulighed for at se, hvad der sker. Det betyder, at sikkerheden er i top. Både i forbindelse med de operationer, forskerne skal udføre, og hvis uheldet skulle være ude, og et besætningsmedlem fx falder over bord.
Overvågningsløsningen er baseret på Bewators Solaris domekamera, som er et bevægeligt domekamera med en usædvanlig høj præcision og skarphed. Solaris adskiller sig fra andre domekameraer ved at have en ekstern tilslutningsenhed, der gør det muligt at installere og betjene kameraet fra en afstand på op til 30 meter fra selve kameraet. Det er en stor fordel, når kameraet fx er monteret på siden af skibet, hvor man ikke umiddelbart kan få adgang til at servicere kameraet.
Der er i alt monteret 6 Solaris Dome kameraer på Vædderen. Alle er monteret udendørs, og 3 kameraer er endda monteret, så de filmer ud over havet. Det betyder, at de skal kunne modstå lidt af hvert. Fx vil de blive udsat for saltvand og for skiftende temperaturer afhængig af, om Galathea 3 ekspeditionen befinder sig i det Indiske Ocean eller ved Antarktis. Selv om Solaris med en IP-67 tætningsgrad kan sikre fuld beskyttelse mod støv og vand, har man valgt at montere kameraerne i specielt designet stålkasser for at sikre kameraerne yderligere mod de skiftende vejrforhold.
Optagelserne fra Solaris domekameraerne følges via monitorer i hhv. kontrolrummet og på broen. Herfra kan man være sikker på at få set det hele, så forskerne kan få ordentlige og sikre arbejdsforhold, når de bringer forskningen nærmere alle os almindelige mennesker og giver os mulighed for at følge deres arbejde og resultater fra nærmeste hold.
Overvågningsløsningen på Galathea 3 ekspeditionen er installeret af Scanel (www.scanel.dk) og er leveret af Bewator Antech A/S (www.bewator.dk), som også har stået for sikringen af Københavns Havn med det integrerede sikkerhedssystem Bewator 2010.



Leverandører
Tilbage til toppen