SecurityWorldMarket

09-03-2011

Atek bliver landets største leverandør af nødstrømsanlæg

Med købet af SES (Scandinavian Engineering Systems A/S), der sælger og producerer nødstrømsanlæg, styrker Atek Teknik A/S sin position yderligere og bliver markedsledende inden for salg af nødstrømsanlæg.
SES og Atek Teknik A/S har i en årrække udgjort markedets største spillere inden for nødstrømsanlæg til dansk erhvervsliv og offentlige forvaltninger. De aktiviteter, Atek har overtaget, drejer sig om skræddersyede generatoranlæg og styretavler til særlig krævende installationer licitationer til hospitaler, IT, marine, kraftværker, luffart, tele og medicinal.

Købet betyder, at Atek fremover kan tilbyde sine kunder en bredere vifte af service ydelser og kommer f.eks samtidig ind på det maritime marked, som kræver specielle kompetencer og godkendelser, for at sælge til det marked.

”Opkøbet af aktiviteterne i SES er et naturlig led i Ateks vækststrategi”, udtaler adm. dir Peter Aaby i Atek Teknik A/S, og han fortsætter: ”Vi er indtil nu primært vokset organisk, men for at sikre en bredere tilgang til markedet og kunne tilbyde en dybere vifte af niche produkter, er vi rigtig glade for, at denne kompetence og volume nu bliver en del af Atek”.

Direktør og medejer i SES Carsten Hagerup fortæller, at salget er sket som følge af en strategisk beslutning, da man stod over for et generationsskifte i virksomheden: ”I forbindelse med salget har det været afgørende for os, at Atek er en virksomhed, der fremstår professionelt som fremtidig samarbejdspartner for vores kunder, medarbejdere og leverandører i SES’s netværk”, udtaler direktør Carsten Hagerup og fortsætter: ”Vi finder således, at stafetten på bedste vis bliver ført videre sammen med Atek.”

Udvidelsen af Atek’s forretningsgrundlag giver nu mulighed for, at virksomheden kan udvikle sine spidskompetencer og sikre synergi og stordriftsfordele inden for alle leveranceområder.

De tre hidtidige ejere fra SES fortsætter i Atek i ledende og sælgende stillinger.

”Atek forventr en omsætning på over 100 mio. i 2010 og forventer med opkøbet af SES at kunne runde 140 mill kr i omsætning i 2011, med en medarbejderstab på mere end 50 mand” udtaler økonomichef Henrik Lykke Mose i Atek Teknik A/S.
Opkøbsbeløbet oplyses ikke.


Web-TV

Se flere film og klip her »
Leverandører
Tilbage til toppen