SecurityWorldMarket

19-11-2019

Assa Abloy køber AM Group i Australien

Nicxo Delvaux, CEO for Assa Abloy.

Assa Abloy har underskrevet en aftale om at erhverve AM Group, en australsk producent af industridøre inden for indgangsautomatisering.

- Købet komplementerer vores aktiviteter indenfor innovativ indgangsautomatisering, siger Nico Delvaux, administrerende direktør Assa Abloy.

Mogens Jensen, koncerndirektør for Assa Abloy og chef for division Entrance Systems, er enig:

- AM Group supplerer både vores produktudbud og vores geografiske dækning i Australien. Ved at tilføje deres stærke produktportefølje, som inkluderer rullende stålporte og foldeporte, til Assa Abloys kommercielle netværk, teknologier og kompetencer, fortsætter vi vores succesrige rejse, kommenterer han.

AM Group blev grundlagt i Australien i 1923 og har cirka 425 ansatte. Hovedkvarter i Sydney, Australien. Salget i 2019 forventes at udgøre ca. SEK 800 mio. (MAUD 120) med en god EBIT-margin.



Leverandører
Tilbage til toppen