Således findes der kun et begrænset antal byggerier i Danmark, hvor kriminalitetsforebyggelse har haft høj prioritet allerede på tegnebrættet. Et af de bedste eksempler er boligbebyggelsen Sibeliusparken i Rødovre, der blev opført i årene omkring 1990. Her har man indarbejdet en række gennemtænkte forebyggende foranstaltninger, som har vist sig at virke. Kriminaliteten i bebyggelsen er lavere end i sammenlignelige boligområder.
Det forbilledlige byggeri bliver ofte besøgt af udenlandske delegationer på studierejse i Danmark. "Måske var det på tide, at også de danske arkitekter og planlæggere lod sig inspirere", anbefaler chefredaktør Lars Carøe Solberg på lederplads i DANSKE ARK BYG.
Ifølge lektor på Kunstakademiets Arkitektskole, arkitekt MAA Bo Grönlund, halter vi da også bagefter lande som fx Sverige på dette område. Danmark har ellers været pioner i Norden ved at udvikle nogle kriminalitetsforebyggende principper, som Dansk Standard siden har fået indarbejdet i europæiske standarder.
"Det er spild af ressourcer, at et bevist forebyggelsesredskab, som at opføre huse og kvarterer efter kriminalpræventive principper, ignoreres i Danmark", siger han til bladet.
I Sverige anvendes de forebyggende principper i langt større udstrækning. Fx har Stockholms politi udarbejdet et omfattende sæt retningslinjer, kaldet "Bo Tryggt", som nu bruges over hele Sverige.
Et venligt, åbent og indbydende byggeri, som får beboerne til at føle "ejerskab", er vigtigt, hvis man vil skabe tryghed og forebygge kriminalitet i boligområder.
Men det bedste kriminalforebyggende virkemiddel er, ifølge forskningschef Thorkild Ærø, Statens Byggeforskningsinstitut, det såkaldte public eye-princip. En metode, som kort fortalt går ud på, at fællearealerne skal kunne ses og overskues af beboere og forbipasserende trafikanter mfl. Det kan man især opnå ved hensigtsmæssig projektering og indretning af vinduesforhold, bevoksning, stier, vejføring og belysning.
"Det er meget sjældent, at der begås kriminelle handlinger på områder, hvor der er mange mennesker, der passerer, eller beboere, der kan kigge ud af vinduerne", forklarer han til DANSKE ARK BYG.
Omvendt betyder det, at risikoen for hærværk og kriminalitet er større i byområder med ingen eller få boliger, og hvor der er meget begrænset trafik. Thorkild Ærø mener derfor, at der grundlæggende bør planlægges anderledes i byerne.
"Måske burde byplanlæggerne skabe flere boliger og mere liv i (byernes) centrum - i stedet for som nu at ende med at sætte videoovervågning op overalt", lyder hans afsluttende kommentar.