SecurityWorldMarket

30-10-2008

Advarsel om annoncehajer fra Mexico der forsøger at narre Sectech-udstillere

Expo Guide skulle være et online-produkt, som Commercial Online Manuals 5 de RL de CV i Mexico udsender skemaer om til udstillende virksomheder over hele Europa. Det skema, man bruger, minder om dem, der anvendes af messearrangører til gratis registrering af firmanavn etc. Afsenderen giver indtryk af at samarbejde med messearrangøren og beder udstilleren om at opdatere sine oplysninger, så disse kan gengives korrekt i Expo Guide. De udstillere, som returnerer de udfyldte skemaer, bliver bundet af en kontrakt, som derefter gælder i tre år, og som koster udstillerne 1.181 Euro per år. Nu er også Sectech og arrangementets udstillere blevet af denne virksomheds useriøse aktiviteter.

Flere af udstillerne på Sectech i København, Oslo og Stockholm har fået skemaer, som kun har til formål at generere penge til Commercial Online Manuals 5 de RL de CV i Mexico .
- Vi vil på det bestemteste fraråde alle, som får Expo Guide-skemaet tilsendt, at svare på dette. Vi har intet som helst samarbejde med hverken Fair Guide eller Commercial Online Manuals 5 de RL de CV i Mexico. De bruger kun Sectech og andre messer som en vildledende manøvre for at tjene penge på udstillere over hele Europa, siger Lennart Alexandrie, adm.dir. for Ar Media International AB, der sammen med messecentret Stockholmsmässan arrangerer Sectech.
- At opdatere de ønskede oplysninger bliver en bekostelig affære. Commercial Online Manuals 5 de RL de CV berygtet og er en efterfølger til det østrigske Construct Data Verlag (CDV), som har tilbudt udstillere at deltage i kataloget Fair Guide med de samme metoder. CDV har fået en dom for vildledende markedsføring. Fairlink, som er de nordiske messearrangørers interesseorganisation, anslår, at hundreder af virksomheder i Norden hvert år rammes af denne slags bedrageri, slutter Lennart Alexandrie.



Leverandører
Tilbage til toppen