SecurityWorldMarket

01-09-2011

ACTi lancerer nye, højteknologiske IP-kameraer med P-iris

Teletec Connect, der er skandinavisk distributør af ACTi's kameraer, præsenterer den nye serie af højkvalitets IP-kameraer på Security User Expo.

De nye kameraer i KCM-serien fra ACTi leveres i opløsninger på 2,0 og 4,0 megapixel og indeholder noget af markedets nyeste og mest avancerede teknologi. P-iris er blevet beskrevet som en revolution inden for videoovervågning, og effekten kan bedst beskrives som ”uendelig fokus”. Teknologien sikrer samtidig større dybdeskarphed og et bedre billede end de traditionelle iris-typer.
ACTi har lanceret P-iris i både dome- og bokskameraer i den nye serie.

ACTi lancerer i forbindelse med den nye KCM-megapixelserie 2 nye udendørs bokskameraer, der er IP66-tætte. Boks-kameraerne leveres i et ultra kompakt kabinet med solskærm og 18 eller 36 gange optisk zoom samt aktiv IR-LED belysning. Begge modeller kan forsynes med PoE (power over ethernet) og har med IR-lyset aktiveret fortsat et imponerende lavt forbrug på kun 9,12W.

Premiere på sikkerhedsmesse
Teletec Connect præsenterer de nye kameraer for første gang til det danske marked i forbindelse med sikkerhedsmessen ”Security User Expo”, der afholdes i tapperihallen på Carlsberg i dagene 19-21.september.



Leverandører
Tilbage til toppen