10-12-2013
ABUS zoomer ind på fjernovervågning
Kameraet kan panorere vertikalt og horisontalt, og giver dermed optimalt overblik over store arealer. Bevægelsen kan styres manuelt fra en PC, app eller et kontrolpalet, mens kameraets zoomfunktion, der har 20x zoom og autofocus, gør det muligt at stille skarpt på selv små detaljer.
– Overvågningsløsninger af denne type kan afløse vagtens løbende runderinger, som i stedet kan foretages elektronisk. Tiltrækker et særligt billedudsnit sig interesse, er det nemt at zoome ind og aflæse mindre tal og bogstaver på eksempelvis nummerplader, forklarer Søren Brehm Jensen, Category Manager hos ABUS-Gruppen DK.
Overvågningsløsningen kan også bruges til procesovervågning på eksempelvis rensningsanlæg, hvor der kan zoomes ind på bassiner og måleenheder for løbende kontrol af vandets farve og højde. På den måde spares det fysiske mandskab til kontrol og antallet af kameraer kan minimeres..
Optagelser på PTZ dome-kameraerne kan enten lagres på en harddisk til senere afspilning eller afspilles live på en monitor, hvis der løbende overvåges fra eksempelvis et vagtlokale. En kombineret løsning er også mulig. Kobles overvågningen sammen med en alarm, finder linsen automatisk hen til og zoomer ind på alarmeringsstedet, hvis alarmen bliver udløst.
Kameraerne fås med op 1080p opløsning (1980x1080 v/25 fps.). 3D DNR teknologi optimerer kameraet til brug under dårlige/begrænsede lysforhold, fjerner skygger og sørger for at billedet står skarpt. Ved total mørke skifter kameraet automatisk til lysfølsom sort/hvid indstilling. Udendørs modeller er indbygget i opvarmet kamerahus med beskyttelsesklasse IP66. Indendørs modeller kan monteres direkte på lofter eller indbygges i nedsænkede loftkonstruktioner.

































