Ny teknologi skal bl.a. forbedre data om klimaforandringer, offentlig digitalisering, finansielle transaktioner, fremtidens byggematerialer, kryptering, sproggenkendelse, afsløring af misinformation, satellitovervågning samt metoder til udvikling af ny medicin, stærkere kvantecomputere, højtspecialiserede materialer og kunstig intelligens til såkaldte ”soft robots”.

Feltet af banebrydende projekter rummer stor forskningsmæssig bredde og høj kvalitet - i alt 148 projekter er landet i ansøgningsbunken.

Tre styrkepositioner træder frem blandt projekterne ifølge udvalgets formand professor Peter Gorm Larsen, Aarhus Universitet:

- De 22 forskningsidéer udfolder perspektivrig forskning inden for en række styrkepositioner, hvor dansk forskning klarer sig godt, blandt andet inden for digitale teknologier og kunstig intelligens på sundhedsområdet. Her er Danmark i en førerposition på verdensplan, som nu styrkes med ny forskning. Ansøgningsbunken har desuden vist flere fremragende eksempler på danske forskeres styrke til at effektivisere og forbedre digitalisering, der følger etiske retningslinjer for personfølsomme oplysninger og beskyttelse af borgernes rettigheder, f.eks. i sygehusvæsenet. Der har også været flere positive eksempler på, at forskerne i høj grad bruger Big Data analyse inden for et bredt spektrum af områder, eksempelvis på klimaområdet, mens robot- og materialeforskningen stikker i en ny retning i kombination med kunstig intelligens, som er meget nyskabende.

Danske forskere har en eminent evne til at arbejde sammen på tværs af fagligheder.

- Vi skal virkelig kreditere forskerne for den tværfaglige bredde i ansøgningerne, det er en stor dansk styrke, samt at projekterne har udvist høj excellence og originalitet. Vi har fået mange kvinder med samt yngre forskere med banebrydende idéer, det er meget positivt, siger Peter Gorm Larsen.

Flere projekter behandler problemet med usikker datahåndtering i personaliserede tjenester, som præger både offentlige og private institutioner i samfundet.

Det vil blandt andet Thomas Hildebrandt forbedre i et projekt, der skal gøre datatræk fra forskellige kilder mere robust og sikker til nutidens dynamiske systemer. Projektet PAPRiCaS etableres i et samarbejde mellem Datalogisk Institut ved Københavns Universitet og førende forskningsmiljøer i Europa, der skal bidrage til viden og innovation i den offentlige og private sektor.

Læs om projektet PAPRiCaS: Nyt programmeringssprog skal sikre dine personlige data

Risikovillig talentmasse

Satsningen på digitale teknologier skal styrke og udvikle den danske talentmasse bredt set.

Bestyrelsesformand for Danmarks Frie Forskningsfond, David Dreyer Lassen, glæder sig over udkommet af ansøgningsrunden.

- Digitalisering, og især kunstig intelligens, rummer på én gang ufattelig mange muligheder og samtidig utrolig mange ubesvarede spørgsmål og dilemmaer. Derfor er det selvfølgelig meget glædeligt, at forskerne har fremsat risikovillige idéer, hvilket er helt afgørende for at udvikle generisk viden og talentmasse, som kan understøtte og udbygge Danmarks position som digitalt foregangsland.

Fakta

Udvalget til vurdering af ansøgninger er sammensat af internationale og danske kompetencer på tværs af videnskabelige fagområder til at vurdere forskningsprojekter inden for et bredt spektrum af samfundsområder og samfundsmæssige dilemmaer Læs om udvalget her: Internationale kræfter skal bedømme ny forskning i kunstig intelligens

Danmarks Frie Forskningsfond har modtaget 148 ansøgninger og uddelt 22 bevillinger svarende til en succesrate på knap 15 %

Et bredt forlig blandt Folketingets partier afsatte på finansloven 2019 et beløb på 80 millioner kroner til forskning i digitale teknologier til udmøntning i Danmarks Frie Forskningsfond.