SecurityWorldMarket

06-02-2019

2.780 brud på persondatasikkerheden i 2018

Foto: Datatilsynet

Datatilsynet har lavet en opgørelse af de anmeldelser om brud på persondatasikkerheden, der kom ind i 2018 under databeskyttelsesforordningens anvendelse.

Med databeskyttelsesforordningen kom der 25. maj 2018 en forpligtelse for dataansvarlige til at underrette Datatilsynet om alle brud på persondatasikkerheden. I perioden fra denne dato til udgangen af 2018 kom der i alt 2.780 af disse anmeldelser.

Nu offentliggør Datatilsynet en opgørelse af anmeldelser. Den viser blandt andet, at: ca. to ud af tre anmeldelser vedrører oplysninger sendt til forkerte modtagere, ca. fire ud af fem anmeldelser berører mindre end fem registrerede, og at størstedelen af anmeldelserne fra den offentlige sektor kommer fra kommuner.

Fremover forventer Datatilsynet at offentliggøre en lignende opgørelse en gang i kvartalet.



Leverandører
Tilbage til toppen