SecurityWorldMarket

12-09-2022

Udkørselsstyring via QR-koder

Vitani og Telesikring har udviklet en løsning til en transportvirksomhed, som ønskede at kunne udlevere éngangs QR-koder til sine chauffører. En løsning, som har integration til Nedaps adgangskontrolsystem AEOS, og som kaldes gæsteprinter.

En af Vitanis store detailkunder har oplevet et behov for at kunne styre chaufførers udkørsler af porte på et stort centrallager. Dette hovedsageligt for at sikre, at der er styr på hvem, der kører ud fra lageret. Kunden har haft et ønske om at kunne udlevere éngangs QR-koder til chaufførerne og dette har Vitani Security udarbejdet en løsning på. En løsning, som har integration til AEOS og kaldes gæsteprinter.

Løsningen er designet på baggrund af en tæt dialog mellem kunden og Vitanis samarbejdspartner Telesikring.

På centrallageret er der placeret flere QR-kode printere samt kortlæsere ved portene, og når en chauffør ønsker at køre ud fra lageret, så skal denne skanne en QR-kode.

Chaufføren får udleveret en QR-kode af medarbejderne på lageret, som trykker på en knap, der er forbundet til AEOS, hvorefter AEOS genererer en QR-label. Kunden har også mulighed for at bestemme hvor mange éngangs QR-labels, der skal udskrives ad gangen, således den enkelte afdeling ikke behøver at udskrive én QR-label hver gang. Når chaufføren så skanner sin QR-kode på kortlæseren, åbnes porten op og lukkes derefter i igen (registreringen/ gæsteadgangen er anonym). Med løsningen kan QR-labels også tidsstemples, så de har en vis gyldighedsperiode og kunden kan ligeledes selv bestemme det layout og tekst, der ønskes på QR-labelen.

Det smarte ved løsningen er, at der ikke skal anvendes et opsætningsprogram.

Fordele ved løsningen er ifølge Vitani, at

  • den skaber overblik og holder styr på hvem der får udkørselsbillet
  • minimerer brugen af kort – administrationsomkostningerne reduceres
  • anvendelsen af QR-koder er billigere sammenlignet med at udstede et kort til hver enkelt chauffør. Derudover behøver chaufføren ikke at huske på at returnere kortet igen.

Løsningen med QR-koder eller stregkoder (hvis dette i stedet foretrækkes) kan med fordel også anvendes til gæster, der skal på besøg hos en virksomhed.



Leverandører
Tilbage til toppen