Moderne adgangskontrol handler ikke længere blot om at holde uvedkommende ude – men om at give de rette personer adgang til de rette steder, på det rette tidspunkt, på en sikker, gnidningsfri og stilfuld måde. Derfor skal løsningerne være fleksible, integrerbare og skalerbare – og kunne tilpasses visuelt uden at gå på kompromis med ydeevne og sikkerhed, skriver Salto Systems i pressemeddelelsen.
Fleksibilitet i fokus
XS4 One S understøtter integration med Saltos adgangskontrol-platforme Salto Space, Salto KS og Salto Homelok, og er kompatibelt med både offline-, online- og hybridløsninger. Med sit elegante, rektangulære design passer det til de mest gængse globale dørspecifikationer, hvilket gør det til et ideelt valg både til eftermontering i eksisterende bygninger og til nye byggeprojekter. Den batteridrevne og trådløse teknologi eliminerer behovet for en fast strømtilslutning og muliggør en enkel, hurtig og omkostningseffektiv installation.
Låsen kan tilpasses efter adgangskrav og ønsket brugerflow, enten med en RFID-læser (til kort, brikker eller digitale nøgler på mobilen) eller med en PIN-kode-læser.
Derudover tilbyder XS4 One S syv forskellige overfladebehandlinger samt flere varianter af greb og farvetilpasning af læseren. Hertil kommer integrerede privatlivsfunktioner og mekanisk overstyring som et ekstra sikkerhedslag.
Velegnet til de fleste brancher og bygningstyper
Salto Systems understreger, at XS4 One S er udviklet til at passe ind i forskellige arkitektoniske miljøer – fra kontorer, uddannelsesinstitutioner og sundhedssektoren til hoteller, boliger og andre kommercielle ejendomme – takket være det slidstærke materiale og det rektangulære design. Med det brugervenlige værktøj Salto MyLock kan arkitekter, sikkerhedsansvarlige og ejendomsadministratorer nemt designe og konfigurere deres egen XS4 One S – helt efter projektets krav og æstetiske præferencer.






.jpg?w=480&action=fill&sh=41064)





























