SecurityWorldMarket

07-12-2021

Nyt udendørskamera fra Schneider

Schneider Electric udvider igen porteføljen af Wiser smart home-produkter med tilføjelsen af det intelligente IP-udendørskamera, som boligejeren selv kan sætte op og betjene gennem den gratis Wiser-app.

Med Wiser udendørs IP-kamera får boligejeren ifølge Schneider en intelligent løsning, hvor man både kan lytte til og tale med personer, som står ved indgangen til hjemmet. Det diskrete, brugervenlige kamera har adgang til internettet via WiFi, er let at sætte op og montere på en ydervæg og gør det helt enkelt at skabe tryghed i og omkring hjemmet døgnet rundt.

- Forbrugerne har i dag langt større frihed til selv at vælge intelligente løsninger til deres smart home, og behøver hverken at holde sig til ét bestemt system eller købe et dyrt abonnement til en vagtserviceleverandør for at integrere Wiser udendørs IP-kamera i hjemmet. Boligejeren skal bare hente den gratis app til iOS eller Android, sætte kameraet op og tilslutte det trådløst til internettet, så er man i gang, siger Martin Hannibal, Product Manager i Schneider Electric Danmark.

Intelligente, automatiserede funktioner
Wiser udendørs IP-kamera er hele tiden tændt, og holder øje med hjemmet døgnet rundt. Det kan både tage billeder og optage video og sender en notifikation til ens mobil, så snart kameraet registrerer en bevægelse i overvågningsområdet. Boligejeren kan følge med og se hvad der foregår fra sin telefon, og fx notificere politiet om et indbrud, inden det kommer for godt i gang, se hvornår børnene kommer hjem, eller henvise buddet til at levere pakker hos naboen.

Men sensorfunktionen er ikke kun god at have, når man ikke er hjemme. Den skaber ifølge Schneider også ekstra tryghed, når man opholder sig i hjemmet og ligger og sover.

Intuitiv konfigurering i appen
Wiser udendørs IP-kamera konfigureres let via den gratis Wiser-app. Her kan man bl.a. indstille overvågningsområdet, samt planlægge og udvælge bestemte tidspunkter, hvor der skal tages billeder. Og uanset om det er nat eller dag, giver kameraet klare billeder og videooptagelser takket være sit vidvinkelobjektiv, som har et infrarødt nattesyn på op til 10 meter. Billeder og videoklip gemmes direkte på et indbygget SD-kort, så der er ikke behov for at betale for dataopbevaring i skyen.

Wiser udendørs IP-kamera kan både bruges med Android og IOS.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen