Ved at kombinere et kropskamera med redningspersonalets mest betroede livline – deres radio – bliver behovet for flere separate enheder ifølge Motorola elimineret. Assist introducerer en ny kategori af samarbejde mellem menneske og AI i offentlig sikkerhed ved at levere kontekstuel og handlingsrettet information, tilpasset tidspunkt, person og sted, hvor vigtige beslutninger træffes.
Som en trådløs, integreret enhed kan SVX halvere antallet af nødvendige apparater og reducere vedligeholdelse, mens den udskiftelige batteripakke sikrer dækning gennem hele vagten. Den samlede anvendelse af radio, video og AI fungerer som en styrkemultiplikator og muliggør mere præcis rapportering og verificeret bevismateriale ved at indsamle og analysere en bredere vifte af data under hændelser.
- En betjents uniform er hans eller hendes emblem. Et symbol på tjeneste, beskyttelse og mod i bestræbelserne på at gøre vores samfund tryggere, siger Mahesh Saptharishi, Executive Vice President og CTO hos Motorola Solutions.
SVX overfører Motorola Solutions’ kommunikationssikkerhed og lydkvalitet til både tale og video. Integreret med APX Next-radioen har SVX den nyeste støjreduktion, så betjente og redningspersonale kan kommunikere tydeligt – og spørge Assist om hjælp – selv i larmende omgivelser. Samtidig opfanger SVX’s HD-video al omgivende lyd og beskytter derved den objektive integritet i, hvad betjenten ser og hører. Ved at kombinere data fra både radio og video, som Assist kan samkøre som bevis, skabes der en mere komplet og troværdig hændelsestidslinje.
Realtidsstøtte til betjente
Assist’s AI-funktioner forvandler SVX fra at være passivt udstyr til en aktiv støtte under indsatsen. Enheden kan for eksempel automatisk forespørge på en nummerplade eller kørekort og hente relevante oplysninger eller advarsler. Den kan genkende nøgleord som “skud affyret” i radiokommunikation og sende alarmer til nærliggende betjente og kommandocentraler – samtidig med, at man via SVX kan se og høre, hvad der foregår.
Assist kan også oversætte i realtid mellem betjent og borger eller guide betjente gennem procedurer som administration af en EpiPen. Dette strømliner indsatsstyring og sikrer overholdelse af protokoller.
- Det værste i dette arbejde er at opdage, at vigtig information, som kunne have ændret din tilgang, ikke nåede frem – at den var gemt et sted, siger Saptharishi, og fortsætter:
- Når AI kan gøre information tilgængelig proaktivt – i stedet for noget, man skal lede efter – kan vi automatisere opgaver og styrke menneskelig opmærksomhed.
Kombinationen af radio, video og AI betyder, at Assist kan samle en langt bredere datamængde end blot én betjents perspektiv – inklusive radiokommunikation, geografisk placering, 112-opkald, dispatch-rapporter, video fra andre bodycams eller gadekameraer, borgerindberetninger og meget mere. Med adgang til flere datakilder kan Assist sikre krydsverificering og levere mere nøjagtige og pålidelige indsigter.