SecurityWorldMarket

17-02-2022

Ny generation af nedgravet perimetersikring

Den nye Invisifence Plus fra israelske Sensoguard menes at være det mest avancerede i markedet for nedgravede perimetersystemer.

Sensoguard, en israelsk producent af indbrudsalarmsystemer, har lanceret en ny generation af virksomhedens nedgravede perimetersikringssystem.

Sensoguard blev sidste år af det amerikanske konsulent- og analysefirma Frost & Sullivan anerkendt som værende produktleder i markedet for underjordiske forsvarssensorer. Og virksomheden har nu altså taget endnu et skridt med den seneste lancering, som virksomheden mener sætter en ny standard i markedet for nedgravede sensorer.

Invisifence Plus er et smart, nedgravet sensorkabel, som eliminerer behovet for lokale processing units langs perimeterlinjen, og ifølge producenten er produktet markedets første fuldt digitale nedgravede seismiske system til perimetersikring.

Invisifence Plus-sensorkabel skaber en usynlig barriere omkring det sikrede område, og ifølge Sensoguard er det umuligt at grave sig nedenunder eller springe hoppe over sikringen.

Den er baseret på adaptive, selvlærende algoritmer (patentbeskyttet) med, hvad virksomheden betegner som et usædvanligt højt genkendelsesniveau af forskellige trusler, hvad enten  disse er over eller under jorden – for eksempel fodtrin, kørende køretøjer, gravning og meget mere.

- Ved at bruge vores 10-årige erfaring med den tidligere generation af Invisifence-systemer har vi været i stand til at minimere vores processing unit til en lille chip, der nu er indlejret i hver enkelt sensor, siger Tomer Levy, CEO for Sensoguard.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen