SecurityWorldMarket

13-10-2021

Ny app og digitalløsning til service af ABA-anlæg

Hovedstadens Beredskab oplyser, at i alt 40 serviceteknikere fra henholdsvis Siemens, Bravida, Kemp & Lauritzen samt Dansk Sprinkler Teknik er gået igang med at anvende en ny digital løsning kaldet ABAservice. Løsningen skal afprøves i en måned, inden den udbredes til alle 108 servicevirksomheder og deres serviceteknikere i starten af december.

Den nye, digitale løsning hedder ABAservice, og den gør, at serviceteknikerne nu har mulighed for 100 pct. selvbetjening, når de skal sætte et ABA-alarmanlæg i service og derefter retur i drift. ABAservice giver også mulighed for at tjekke logs over tidligere hændelser på et ABA-anlæg.

I sidste uge startede Hovedstadens Beredskab en test af ABAservice, som involverer 40 serviceteknikere fra virksomhederne Siemens, Bravida, Kemp & Lauritzen samt Dansk Sprinkler Teknik. Men planen er, at løsningen primo december skal udbredes til alle 108 servicevirksomheder og deres serviceteknikere, oplyser Beredskabsinfo.

I praksis fungerer ABAservice ved, at serviceteknikeren modtager en velkomstmail med introduktionsmateriale samt link til ABAservice. Velkomstmailen indeholder også brugernavn og kode til første login. ABAservice installeres derefter på telefon, iPad eller computer som app.



Leverandører
Tilbage til toppen