SecurityWorldMarket

20-03-2021

Dell lancerer servere der muliggør autonom infrastruktur

Den nyeste generation af Dell EMC PowerEdge-servere accelererer vejen mod autonom it og er optimeret til at håndtere krævende workloads.

Dell Technologies har netop lanceret den nyeste generation af Dell EMC PowerEdge-servere, der er verdens mest solgte serverserie. Med lanceringen af de nye PowerEdge-servere tager Dell Technologies skridtet mod autonom infrastruktur, der tilbyder bedre it-effektivitet, indeholder kunstig intelligens og imødekommer behovet for edge computing.

PowerEdge-serverne kommer med de nyeste teknologier fra AMD og Intel, samt PCIe Gen 4, der leverer den regnekraft, som virksomhederne har behov for til deres mest kritiske workloads og applikationer.

Ved at benytte autonom teknologi eliminerer de nye PowerEdge-servere mange trin i forbindelse med f.eks. systemadministration, og de leverer i gennemsnit op til 85 pct. tidsbesparelser for virksomhederne.

Blandt nyhederne i den opdaterede serverserie er desuden Dell EMC PowerEdge XE8545 og R750xa, der leverer en acceleratoroptimeret ydeevne og hjælper virksomhederne med at håndtere selv de mest dataintensive workloads.

De nye servere er også designet med miljøet i tankerne. Med et specialdesignet chassis kommer serverne med kanaliserede blæsere og adaptiv køling, der sikrer et mere effektivt strømforbrug og forbedrer energieffektiviteten med op til 60 pct. i forhold til tidligere modeller.



Leverandører
Tilbage til toppen