SecurityWorldMarket

14-12-2021

Datto lancerer Business Continuity-løsning til Microsoft Azure

Scott Gower er Regional Sales Manger i Norden og leder af Dattos nordiske kontor i København.

Amerikanske Datto, der er specialiseret i cloud-baserede software- og teknologiløsninger skræddersyet til MSP’er (managed service providers), lancerer nu Datto Continuity til Microsoft Azure. Løsningen er en omfattende Business Continuity og Disaster Recovery-løsning (BCDR), der beskytter MSP’er, og deres kunders data, i Microsoft Azures public cloud i tilfælde af ransomware-angreb, sikkerhedsbrud og nedbrud hos cloudleverandøren.

Datto Continuity til Microsoft Azure er designet til at udnytte den sikre Datto Cloud for at imødekomme et kritisk og udækket behov for MSP’er: Ekstra beskyttelse og mulighed for gendannelse af data i public cloud gennem multi-cloud-kopiering.

Løsningen, der omfatter databeskyttelse, administration og en strømlinet gendannelsesproces gør, at MSP’er ikke længere behøver benytte flere forskellige teknologier eller være afhængige af Microsofts backup-tjenester. Datto Continuity er altså en løsning, der yder ekstra beskyttelse for MSP’er og deres slutkunders data i Microsoft Azure.

Populær løsning for mindre virksomheder
Et stigende antal små og mellemstore virksomheder vælger hver dag at flytte deres infrastruktur og applikationer til public cloud, og her har Microsoft Azure vist sig at være særdeles populær hos virksomheder, der starter deres cloudrejse. Azure leverer nemlig pålidelige cloud-tjenester til både opbygning, udrulning og administration af applikationer i clouden.

Ifølge deres model om delt ansvar, står Microsoft for sikkerheden af datacentre, servere og netværk, mens det er kundens ansvar at sikre data, applikationer mv., der benytter Azure. MSP’er skal altså sørge for at levere løsninger til sikring af deres kunders data og applikationer, så deres workloads er beskyttet på tværs af on prem-servere og public clouds.

Ekstra beskyttelse i skyen
Datto Continuity til Microsoft Azure tager ofte nye sikkerhedskopier og reducerer derved risikoen for tab af data og længerevarende systemnedbrud, som følge af f.eks. ransomwareangreb eller cloud-nedbrud. Desuden kan MSP’er mindske risikoen hos virksomheder, der kun benytter én cloud, ved at give mulighed for at gendanne data fra enten Microsoft Azure eller direkte fra Dattos private cloud, som begge kan fungere som en ekstra beskyttelse af systemerne.

Med den nye løsning fra Datto kan MSP’er altså tilbyde deres kunder den skalérbarhed og effektivitet, public cloud tilbyder. Dét samtidig med, at de sikrer, at deres kunders cloud-data er sikkerhedskopieret og kan gendannes fra en private cloud inden for få minutter. Selv hvis der skulle ske et nedbrud hos Microsoft.

- Det stigende antal cyberangreb understreger vigtigheden i at sikre virksomheders data, uanset om de bruger én eller flere clouds. Flere og flere mindre virksomheder anvender i dag public clouds som Microsoft Azure. Datto Continuity til Microsoft Azure er derfor udviklet med henblik på at tilbyde MSP’erne det bedst mulige værktøj til at beskytte deres kunders data, siger Scott Gower, der er Regional Sales Manger i Norden og leder af det nordiske kontor i København.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen