SecurityWorldMarket

10-11-2021

Alarmtech viser avancerede støddetektorer på Sectech

På Sectech i København vil svenske Alarmtech præsentere sine avancerede og certificerede støddetektorer, som opfylder alle krav til perometersikring. Blandt andet kan dektektorene også opfange svage og langsomme vibrationer fra elværktøj.

Alarmtechs støddetektorer tilbyder den nyeste teknologi til at opfylde de daglige krav til perimetersikring for både installatøren og slutbrugeren. Modellerne CD 470 & 475 er testet af VdS, Tyskland, i henhold til European Standard EN 50131-2-8, og de er godkendt i henholdsvis Alarmklasse 2 og Alarmklasse 3.

Med tredjeparts godkendelse fra VdS Tyskland og to modeller med integrationskanal når den nye generations støddetektorer EN 50131-2-8 Alarmklasse 2 (CD 470) og Alarmklasse 3 (CD 475 sammen med IU 400).

Normale støddetektorer har kun ét pulstal, det vil sige, at detektoren kun kan opfange signaler, der kommer fra slag med forskellige værktøjer. Ved at tilføje en integrationskanal i CD 470 og CD 475 kan de også registrere langsomme signaler.

Disse signaler kan skabes af elværktøjer såsom slibemaskiner, bajonetsave, boremaskiner osv. Moderne elværktøj er meget stærkt og nemt at bruge, hvilket giver en ubuden gæst mulighed for at arbejde hurtigt og ikke larme ret meget.

Tidlig opdagelse er meget vigtig, når det kommer til at stoppe indbrudstyven og begrænse skaden. Dette kan gøre det muligt for den indtrængende at flygte, hvilket sætter en stopper for den planlagte aktion. Støddetektoren kan monteres for at detektere glasbrud og indtrængen gennem vægge af mursten, krydsfiner, stålarmeret krydsfiner mm.

Kæledyr påvirker ikke detektoren, hvilket betyder, at den kan bruges til 24-timers beskyttelse. Endvidere har Alarmtech professionelle testværktøjer og pc-software, der gør installation problemfri og enkel.

Sectech finder sted 1.-2. december i Bella Center. Der er gratis adgang mod registrering. Yderligere oplysninger her.



Leverandører
Tilbage til toppen