SecurityWorldMarket

25-02-2019

Sectech i Oslo – årets første skandinaviske sikkerhedsmesse

Den kompakte Sectech messe afholdes 6.-7. marts i Norges Varemesse uden for Oslo.

To intensive dage med spændende teknologiløsninger til øget sikkerhed – sådan kan man opsummere den kompakte sikkerhedsmesse Sectech Norge, som vil blive afholdt den 6. -7. marts 2019 i Norges Varemesse, Lillestrøm, midtvejs mellem Gardermoen Lufthavn og Oslo hovedbanegård.

Messen er helt udsolgt – hvilket betyder, at 50 virksomheder vil være til stede for at vise, hvad dagens sikkerhedsmarked har at byde på.

IoT-samfundet og perimetersikringen
Ud over udstillingsdelen afholdes der seminarer om sikkerhedssystemernes rolle i det spirende IoT-fællesskab. Et andet tema i dette års Sectech er elektronisk perimetersikring. Det omfatter indlæg om, hvordan man forebygger eller opdager trusler både fra jorden og fra luften, fordi droner i dag også udgør en trussel.

På messen ventes det, at der bliver præsenteret mange cloudløsninger til alarmsystemstyring, adgangskontrol og videoovervågning. Brugen af Cloud-løsninger er en tendens, der er støt stigende, især for små og mellemstore sikkerhedsinstallationer.

Perimetersikring – stærk trend
Efterspørgslen efter forskellige tekniske løsninger indenfor områdebeskyttelse er stigende, og på Sectech vil flere forskellige typer af elektronisk perimetersikring blive vist.

- Perimetersikring er måske den applikation indenfor teknisk fysisk sikkerhed, som har den største vækst. Med droner som en ny potentiel trussel har perimetersikringen fået en ny dimension, da det ikke kun handler om at overvåge og opdage, hvad der sker på jorden, men også i luften, siger Lennart Alexandrie, CEO for AR Media International, der sammen med Stockholmsmässan er arrangør af Sectech.

Blandt udstillere med fokus på perimetersikring er Securify fra Sverige og Focus Security fra Norge. Men selvfølgelig har også andre udstillere tekniske produkter og systemer til brug for perimetersikring, for eksempel hegn, alarmer, IR barrierer, IP-kameraer og termiske kameraer samt radarer og antidronesystemer.

De globalt førende er til stede
Udstillerne på Sectech repræsenterer hele forsyningskæden på markedet for tekniske systemer til det fysiske sikkerhedsmarked. Alt lige fra producenter og distributører til systemintegratorer er til stede.

Som sædvanlig på Sectech er de fleste verdensledende producenter med på egne stande. Her er Axis, Hikvision, UTC, Vanderbilt, Johnson Control og assa Abloy samt HID (en del af assa Abloy Group) for at nævne et par eksempler.

Videoovervågning dominerer
Der er en dominans af videoovervågning efterfulgt af adgangskontrol og tyverialarmer. Men også brandalarmer er repræsenteret på flere stande. Og selvfølgelig vil mange udstillere også vise eksempler på integrerede teknologiløsninger.

– Hele spektret hvad angår teknologi til det fysiske sikkerhedsmarked er repræsenteret på Sectech. Messen er unik i Skandinavien med sit kompakte format og fokus på teknologi. De, der ønsker at få et billede af, hvor sikkerhedsteknologien befinder sig, får det på Sectech, siger Lennart Alexandrie.

Maksimeret messe
Arrangøren AR Media International rapporterer, at interessen for messen har været meget stor.

– Ligesom sidste gang i Norge i 2017 er messen udstillingen fuldt udsolgt. Vi har maksimeret udstillingsarealet til det sidste, siger Deniz Baykal, salgschef hos AR Media International og en velkendt projektleder for Sectech.

Håber på 900 besøgende
Sidste gang Sectech fandt sted i Norge (2017), kom der 844 besøgende. Deniz Baykal tror og håber på et tilsvarende antal besøgende i år.

-Jeg håber især, at vi får den samme høje kvalitet af besøgende som sidste gang. Det er virkelig vores primære fokus, når vi markedsfører Sectech. Samtidig ville det være rart, hvis vi kunne sprænge 900-grænsen i år, for så vidt angår antallet af besøgende, slutter Deniz Baykal.


Tags

Leverandører
Tilbage til toppen