SecurityWorldMarket

10-02-2021

Samarbejde om digital identitetsstyring i Europa

Det norske digitale identitetsfirma Signicat og tyske Mambu, der har udviklet en markedsledende SaaS-bankplatform, vil arbejde sammen om at hjælpe banker, fintechs og nye finansielle tjenesteudbydere i Europa med at tilmelde nye kunder, forbedre kundeoplevelser og reducere den tid det tager at komme i gang med nye tjenester.

Partnerskabet stiller blandt andet en bred vifte af identitets-verifikationsmetoder til rådighed for kunderne, da Signicats identitetsplatform let kan integreres med Mambus' løsning via en simpel API. Dette giver finansielle tjenesteudbydere i hele Europa mulighed for at tilmelde kunder digitalt ved at udføre online identitetsbekræftelse og bruge juridisk bindende elektroniske signaturer.

Manglende adgang til digitale tilmeldingsmuligheder fører til tab af potentielle kunder. Forskning, som Signicat har foretaget, viser, at 63% af de europæiske forbrugere annullerede mindst én tilmelding til en finansiel institution det sidste år på grund af mangel på digitale tilmeldingsløsninger. Partnerskabet giver finansielle tjenesteudbydere værdifulde værktøjer, der reducerer frafald og fører til mere succesrige kundetilmeldinger.

Fixura, et P2P (peer-to-peer) udlånsselskab med base i Norden, har brugt integrationen til at styrke sin udlånsproduktportefølje og til at digitalisere kundernes identitetslivscyklus.

- Dybest set afhænger P2P-udlån af sikre digitale platforme, hvor transaktioner kan finde sted sikkert og problemfrit. Ved at samarbejde med Mambu var vi i stand til at distribuere løsninger til kunder i hele Europa inden for få måneder. Integrationen af Signicats digitale identitetsplatform betyder, at vi kan være sikre på, at disse transaktioner er mellem bekræftede og pålidelige brugere, siger Hannu Puolitaival, Operations Manager hos Fixura.

Partnerskabet følger Mambus' sidste finansieringsrunde på 110 millioner euro. Virksomheden sigter mod at ekspandere yderligere i hele Europa og drage fordel af det voksende banksoftwaremarked på 100 milliarder dollars, værdsat af Gartner.

-Globale nedlukninger har ført til et voksende behov for digitale tjenester. Vores undersøgelser af forbrugernes holdning til tilmelding viser, at udbydere af finansielle tjenester kæmper for at holde trit med forbrugernes digitale krav. Dette fører til et tab af kunder, siger Asger Hattel, administrerende direktør for Signicat.

- Samarbejdet med Mambu, som er en hurtigt voksende, strategisk partner og som bliver en af verdens førende markedsaktører, betyder, at vi kan hjælpe mange flere leverandører med at se fordelene ved digital identitet.

Han suppleres af Eelco-Jan Boonstra, administrerende direktør for EMEA i Mambu:

- Identitetsbedrageri er fortsat en stor trussel mod virksomheder over hele verden og fører til reduceret tillid. Den udvidede brug af hjemmekontorer som et resultat af covid-19-pandemien har kun forværret udfordringerne. Finansielle tjenesteudbydere er derfor mere end nogensinde afhængige af kundernes tillid og loyalitet. Signicats digitale identitetsplatform betyder, at du ved, hvem du har at gøre med, og det hjælper dig med at levere pålidelige digitale kundeoplevelser.



Leverandører
Tilbage til toppen