SecurityWorldMarket

01-01-2021

Parkerede domæner udgør en sikkerhedsrisiko

Sikkerhedsvirksomheden Palo Alto Networks gennemførte i 2020 en omfattende undersøgelse af nyligt parkerede domæner. Undersøgelsen skulle skabe et grundlag for, at man effektivt kan  beskytte sig og bortfiltrere de domæner, der kan være skadelige. Resultaterne viste store sikkerhedsrisici.

- Mange er på et tidspunkt havnet i et domæne, der kun indeholder annoncer, når man surfer på nettet. Derefter kan de ende i et såkaldt parkeret domæne. Der er ingen hjemmeside, ingen e-mail eller klar afsender. Ejeren er usynlig. Måske bygger han et websted og vil bare tjene penge på annoncer i mellemtiden, hvilket kan virke ret harmløst. Eller det handler om en person, der bare vil generere trafik gennem annoncer. Men det kan også handle om helt andre formål, og desværre er mange af disse anonyme parkerede domæner ude for alt andet end ærlige intentioner, udtaler Palo Alto Networks i forbindelse med undersøgelsen.

Virksomhedens undersøgelse viser, at flere millioner parkerede domæner alene i de sidste seks måneder er blevet omdannet til noget helt andet, selvom udseendet er det samme. De udsender malware og spam ud eller prøver at narre besøgende gennem phishing. De omdirigerer besøgende til farlige og usikre hjemmesider såsom sex- eller spil-sites.

Eksemplerne er mange. Emotet, en af de mest almindelige malwares spredt gennem phishing, er knyttet til både det seneste og det tidligere amerikanske præsidentvalg. Der er foretaget store angreb over hele verden mod uddannelse, regeringer, telekommunikation og meget mere. Corona blev også brugt i løbet af året. Blandt andet er covid-19 blevet brugt som lokkemad i emnelinjen i falske e-mails. Der er en overflod af måder at bedrage enkeltpersoner, virksomheder og organisationer rundt om i verden ved at få dem til at klikke på et link på et parkeret domæne, siger Palo Alto Networks.



Leverandører
Tilbage til toppen