SecurityWorldMarket

08-03-2021

Innovative træder ind i MIT Group efter opkøb af Valsoft

CEO for Innovative, Lars Nygaard.

I forlængelse af canadiske Valsoft Corporations overtagelse af danske Innovative Business Software (Innovative) i 2019, træder den København-baserede software virksomhed nu ind i MIT Group, en division i Valsoft. Samtidig træder Innovatives CEO, Lars Nygaard, ind som EVP Business Development i gruppen.

Valsoft’s MIT Group er et software udviklingshus for virksomheder med komplekse tekniske løsninger og underlagt regulative processer, der bidrager til, at kunderne opnår den ønskede operationelle værdi igennem teknologisk innovation.

Innovative er en ledende leverandør af integreret opgave- og alarm-modtagelsessystemer for sikkerhedsbranchen. Firmaet blev etableret i 1982, og er vokset fra at levere alarmmodtagelse til at udvikle og levere sikkerhedsapplikationer til en lang række offentlige beredskabsaktører og private kontrolcentraler i hele verden.

- At bringe Innovative ind i MIT Group giver store fordele for alle interessenter, i særdeleshed for kunderne, herunder endnu større fokus på datasikkerhed og governance processer, endnu bedre support, og ikke mindst adgang til en lang række af akkumuleret udvikler viden og erfaring, siger Patrick Cusk, CEO MIT Group, og fortsætter:

- Udover at være en vigtig pioneer på kontrol- og alarmcentral-markedet, passer Innovative også perfekt med vores kerneværdier og mål, og vi ser frem til at være med til at videreudvikle og vækste virksomheden.

Transitionen giver Innovative mulighed for at udnytte de teknologiske synergier mellem MIT Groups familie af virksomheder, som udover Innovative også omfatter UK-baserede MRO leverandør OASES, samt den Houston-baserede processikkerheds-leverandør, VisiumKMS.

Innovatives administrerende direktør Lars Nygaard medbringer mere end 20 års erfaring fra softwareindustrien, hvor han har oparbejdet et stærkt personale- og kundeorienteret mindset.

- Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at Innovative vedbliver at være en selvstændig virksomhed med samme lokale tilstedeværelse, som vores kunder er vant til. Fordelen for os ved at være en del af MIT Group er, at vi nu får adgang til et langt større udvalg af udviklingstalent- og ressourcer, som kan sikre vores fortsatte udvikling af vores ISM alarmodtagelses- og disponeringsplatform, siger Lars Nygaard.

Om MIT Group

MIT Group udvikler softwareløsninger til globale virksomheder med komplekse tekniske aktiver og processer, som gør dem i stand til i højere grad at planlægge, styre og kontrollere deres drift, samt sikre overholdelse af regulative processer og rapportering.

Virksomhederne i MIT Group tilbyder løsninger til specifikke industrier, herunder luftfart, olie og gas, sikkerhed, kemisk såvel som industriel fremstilling samt fødevarer. Virksomhederne og deres kunder er supporteret af MIT Groups globale videns- og innovationscenter.

Om Innovative Business Systems (Innovative)

Innovative er en dansk virksomhed etableret i 1982. Etableringen skabte et helt nyt marked for kontrolcentraler ved at benytte den nyeste teknologi til at opnå en høj grad af effektivisering af alarmmonitoreringen.

Virksomheden er specialiseret i udvikling af hændelses- og alarmmodtagelsessoftware til private og offentlige kunder, og kerneproduktet, Innovative Security Manager (ISM), er resultatet af 35 års ekspertise på området.


Tags


Leverandører
Tilbage til toppen